Unge vender ryggen til kirken

Unge vender i stigende grad ryggen til både præster og prædikestole. Selv dem, der er vokset op i kirkeaktive hjem har for de flestes vedkommende et negativt syn på folkekirken. I årene 1995 til 2000 tabte folkekirken kontakten med 10.000 unge, og tendensen fortsætter, siger Søren Østergaard, leder af Center for ungdomsstudier og Religionspædagogik på Diakonissestiftelsen i København. Konfimander keder sig Han refererer til undersøgelserne 'Teenagere & Tro', som baserer sig på data fra 1.400 13-16-årige. Andre undersøgelser peger i samme retning, siger han og nævner, at mange konfirmander får et negativt forhold til kirken, fordi de keder sig: »Når man spørger de unge, siger de, at det ikke giver mening at gå i kirke. De får ikke svar på de spørgsmål, de stiller, det gælder også de unge, der allerede har haft kontakt med kirken og derfor sidder inde med en vis erfaring og er fortrolige med formen«. 40 procent vælger kirken fra CUR er i gang med endnu en undersøgelse, der viser, at blandt unge fra kirkeaktive hjem, vælger 40 procent kirken fra, og af dem, der bliver tilbage, angiver 57 procent, at de i bund og grund aldrig har oplevet, at kirken er en relevant ramme om deres liv. »De føler ikke, de bliver taget alvorligt i kirken. De unges store projekt er dem selv og arbejdet med at finde vej igennem en hverdag, og det projekt er kirken nødt til at forholde sig til, hvis den vil i kontakt med de unge«. Fuldt hus til børnegudstjenester på Nørrebro Det er dog ikke alle kirker, der afvises. I Brorsons Kirke på Nørrebro i København, er der ofte fuldt hus, når ungdomspræsten Per Ramsdal holder børnegudstjenester, diskoteker eller rockgudstjenester. Flere end 400 mødte frem til den seneste rockgudstjeneste, oplyser pastor Ramsdal. »Brorsons Kirke er jo et glimrende eksempel på, at hvis man tager de unge alvorligt, så sker der noget, siger Søren Østergaard.