Storkepar foretrækker dansk vinter

Storkene er henholdsvis fem og seks år gamle og således i den bedste alder.   Foto: Morten Langkilde
Storkene er henholdsvis fem og seks år gamle og således i den bedste alder. Foto: Morten Langkilde
Lyt til artiklen

Folk spærrede allerede øjnene op, da det yndige hvide par landede i Danmark i slutningen af oktober. Og nu er der endnu mere grund til at studere parret henrykt. For første gang i 30 år har et storkepar slået sig fast ned på Sjælland. Parret, som kommer fra Sverige og er udsatte storke, har slået sig ned i en menneskebygget rede på taget af Søren Thinggårds ejendom i Hvedstrup tæt på Gundsømagles frøfagre mose. Udsatte storke giver problemer Storkene bør ifølge Dansk Ornitologisk Forening overlades til et et naturligt liv, og hvis de ikke kan klare at trække sydpå eller overleve den danske vinter på naturens betingelser, så bør de indfanges og sendes tilbage til storkefarmen i Sverige. Foreløbig sker det ved hjælp af Søren Thinggårds daglige og af hans private pengepung betalte donationer af mellem 30 og 40 daggamle kyllinger. Men fodringen er ifølge Dansk Ornitologisk Forening med til at fastholde storkene i en unaturlig situation, der forhindrer dem i at trække sydpå. DOF understreger, at storkene ikke har en naturlig adfærd, og at det er særdeles tvivlsomt, om de kan danne grundlag for en naturlig bestand af storke i Danmark, snarere tværtimod. Donorer eftersøges Skulle der blandt Politikens læsere være interesserede donorer af mad til det historiske par, kan de henvende sig til Søren Thinggård på e-mailen ferpharm@ferpharm.dk. Storkene har brug for en hjælpende hånd til husholdningen helt frem til sommer, vurderer han. Den sidste fastboende sjællandske stork holdt ifølge Dansk Ornitologisk Forening indtil 1973 til i det gamle mejeri i Ny Harløse ved Hillerød. Der har i flere år og ad flere omgange været svenske storke på Sjælland. Men de har alle været besøgende og ikke fastboende, fastslår Dansk Ornitologisk Forening.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her