Regeringen mener, at politiet skal have langt større mulighed for at gennemsøge lommer, tasker og biler - også selv om folk ikke er mistænkt for noget. Men landets dommere dumper forslaget fra justitsminister Lene Espersen (K). De råder hende til at undlade at fremsætte forslaget, inden det er blevet gransket af sagkundskaben i Strafferetsplejeudvalget. 'Afviger væsentligt fra gældende regler' Forslaget 'afviger væsentligt og mere principielt' fra den gældende norm i retsplejeloven, skriver Vestre Landsret i et høringssvar til ministeriet. Østre Landsret og Dommerforeningen mener det samme. Politiet skal kunne visitere folk på gader, butikscentere, pladser og værtshuse. I prakis indebærer det, at folk i busser og toge, på indkøbs- og gåture vil kunne visiteres vilkårligt eller få ransaget deres biler. Kan visitere hvis der er en 'grund' Ifølge lovudkastet skal ordensmagten dog ikke kunne visitere alle mennesker i en hel politikreds eller i en hel kommune. Indgrebet kan ske, 'hvis der er grund til det', som det summarisk hedder i den foreslåede lovtekst. Betingelsen er, at politiet vurderer, at der i det bestemte område er en forøget risiko for, at nogen foretager strafbare handlinger, som truer andres liv, helbred eller velfærd. Politiet behøver ikke først at indhente en dommers tilladelse til indgrebet. Som reglerne er i dag, må politiet først undersøge folk for våben, hvis der er en konkret mistanke, eller hvis personer giver politiet lov til at lade sig undersøge. Eller hvis det er nødvendigt for at opretholde sikkerhed, fred og orden. Skal kunne stikprøvekontrollere i en måned ad gangen Justitsministeren har foreslået, at stikprøvekontroller skal kunne ske over en måned ad gangen. Men den periode er alt for lang, mener Advokatrådet. Det bør kun ske i 24 timer. Der er tale om en indgribende foranstaltning over for mennesker, der ikke er sigtet, mener rådet. Det har også betydning, at politiet kan udføre tvangsindgreb over for mennesker, der helt tilfældigt befinder sig på eller inden for et givent offentligt tilgængeligt område, mener advokaterne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























