Regeringen trodser råd om konventioner

Trods internationale opfordringer og et enigt ekspertudvalg har regeringen besluttet ikke at gøre tre FN-konventioner om menneskerettigheder til dansk lov. »Det er juridisk unødvendigt, og det vil derfor blot have symbolsk karakter«, siger justitsminister Lene Espersen (K). »Beslutningen er en gave til Dansk Folkeparti«, siger SF's retsordfører, Anne Baastrup. »Det kan ikke andet end svække den generelle respekt for konventionerne og folkeretten«. Imod eksperters anbefaling Sagen drejer sig om FN's konventioner mod tortur, mod racediskrimination og om borgernes borgerlige og politiske rettigheder. Et ekspertudvalg, inkorporeringsudvalget, anbefalede for to år siden de tre konventioner gjort til - inkorporeret i - dansk ret. Regeringens beslutning kommer efter sommerens diskussion om at opsige eller ændre de menneskerettighedskonventioner, Danmark har ratificeret, og midt under en strid mellem integrationsminister Bertel Haarder (V) og flere indvandrer- og flygtningeorganisationer om rækkevidden af FN's flygtningekonvention. Konventioner bruges af domstole Lene Espersen siger, at det ikke har spillet nogen rolle i overvejelserne, at konventioner er et fyord for regeringens parlamentariske støtte, Dansk Folkeparti: »Vi er ikke en regering, der giver efter for presset for at udsende politisk korrekte signaler. Heller ikke selv om vi kunne slippe for lidt ballade her op til jul«. »Konventionerne er ratificeret af Danmark, vi efterlever dem til fulde, og de bruges allerede af domstolene«. Justitsministeren fremhæver, at Højesteret i den såkaldte taxasag fra 2002 brugte to af de tre omstridte konventioner »uden at lægge vægt på, om de var inkorporeret i dansk ret«. Ved sagen vandt en taxavognmand, der var blevet nægtet hyrevognsbevilling, fordi han ikke var dansk statsborger. Frank Jensen er overrasket Tidligere justitsminister Frank Jensen (S), der i 1999 nedsatte inkorporeringsudvalget, er overrasket over regeringens beslutning: »Det er ærgerligt. Jeg troede, der var bred enighed om at skabe en større retslig sikkerhed og respekt for folkeretten. På den anden side er det måske alligevel ikke så overraskende. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har i sine to år som statsminister vist en slående mangel på interesse for dette felt«. DF er godt tilfreds I Dansk Folkeparti er politisk ordfører Peter Skaarup godt tilfreds: »Det er et brud på tendensen til, at Danmark internationalt er duks og går foran med at opfylde internationale aftaler. Nu kan vi kun håbe, at regeringen også lader det gælde implementeringen af EU-regler«. Professor Jens Vedsted-Hansen, Aarhus Universitet, er overrasket over regeringens beslutning: »Inkorporering gør skam en forskel, og det drejer sig ikke blot om Danmarks internationale troværdighed. Det styrker borgernes retsstilling«. Han var medlem af inkorporeringsudvalget og medgiver, at domstolene er begyndt at bruge konventioner, der ikke er inkorporeret. »Men jeg forstår ikke uviljen mod inkorporering. Når der kommer konkrete sager, vil der også vise sig forskelle mellem konventionerne og gældende dansk ret«. »Det vil da være en fordel, at Folketinget ved inkorporering har taget stilling til, på hvilke præmisser sagerne så skal afgøres. I stedet for at lade domstolene sidde med det«. SF's Anne Baastrup mener, at det ville få direkte konsekvenser at inkorporere FN-konventionerne: »Danmark er f.eks. blevet kritiseret for at overtræde torturkonventionen pga. brugen af isolation af varetægtsfængslede og for langvarig fiksering af psykiatriske patienter«, siger hun: »Hvis vi inkorporerer FN's børnekonvention, får mindre og mellemstore børn bedre rettigheder ved skilsmisse«.