Nordsømuseet brændt ned

MUSEUMSBRAND. 13 slukningskøretøjer fra store dele af Nordjylland blev i aftes sendt til Nordsømuseet i Hirtshals.   Foto Ole Kjær
MUSEUMSBRAND. 13 slukningskøretøjer fra store dele af Nordjylland blev i aftes sendt til Nordsømuseet i Hirtshals. Foto Ole Kjær
Lyt til artiklen

En af Danmarks helt store turistattraktioner Nordsømuseet i Hirtshals er brændt ned til grunden. Ifølge indsatsleder Svend Erik Trudslev er det umuligt at vurdere, om museets perle, Oceanarium, har modstået flammerne, idet Brandfolkene ikke kan komme ind i bygningen. Oceanarium er Europas største akvarium, har prinsesse Alexandra som protektor og rummer tusindvis af fiskearter. Blandt andet en berømt klumpfisk, sildehajer, pighajer og småplettede rødhajer. Formanden for Nordsømuseet i Hirtshals, Ole Albæk, vurderer sent tirsdag aften, at de mange fisk i det berømte Oceanarium muligvis kan reddes, selv om bygningen omkring kæmpeakvariet er ødelagt en branden. De ansatte forsøgte under branden at pumpe ilt ind i bassinet, der kan klare et døgns tid uden iltning. Akvariet, der blev opført i 1998 og kostede 95 millioner kroner, kan sandsynligvis overleve ilden med sine 45 centimeter tykke akrylvægge. Men Nordsøcentrets direktør, Poul H. Pedersen, frygter, at den enorme varme kunne have varmet de 4,5 millioner liter vand så meget op, at den imponerende samling af fisk var gået til. »Det her er så galt, som det overhovedet kan være. Jeg har slet ikke ord for det«, siger en tydeligt bevæget Poul H. Pedersen, der overværer branden på nærmeste hold. Flagskib i ruiner Ikke mindre end 13 slukningskøretøjer er sendt til museet fra kommuner rundt om i Nordjylland. Men allerede da Hirtshals Brandvæsen ankom som de første kort efter klokken 18, var hovedbygningen ifølge Falck overtændt i en nærmest eksplosionsagtig brand. Der er dog ikke fare for, at ilden ville brede sig fra hovedbygningen til centrets andre bygninger. Ifølge vagthavende ved Hjørring Politi kan branden skyldes de håndværkere, der om eftermiddagen arbejdede i bygningen. »De brugte vinkelsliber og lakerede gulvet, så det kan bestemt ikke udelukkes, at det er skyld i branden«, siger vagthavende. Museet, der årligt har omkring 300.000 besøgende, skulle være åbnet her i juledagen. Men ifølge Hirtshals' borgmester, Knud Størup, varer det 2-3 år, før museet igen er ved samme standard. »Det flagskib, vi har bygget op de seneste ti år, ligger i ruiner«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her