S til Fogh: Fyr miljøministeren

Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) er ikke egnet som minister, mener Socialdemokraterne. - Foto: Thomas Borberg
Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) er ikke egnet som minister, mener Socialdemokraterne. - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Fyr ham. Opfordringen fra Socialdemokraterne er ikke til at tage fejl af. Efter miljøminister Hans Christian Schmidt (V) i dag blev tildelt en næse af Folketingets Ombudsmand, mener Socialdemokraterne efterhånden at det er på tide, at statsminister Anders Fogh Rasmussen overvejer at fyre miljøministeren. »Det her er endnu en pind til Hans Christian Schmidts ligkiste, og Anders Fogh Rasmussen bør overveje, om han kan forsætte med en så flosset miljøminister« , siger Socialdemokraternes miljøordfører, Pernille Blach Hansen til ritzau. Klar næse Hans Christian Schmidt fik sin næse for sin håndtering af pengene i en omstridt pulje under Miljøministeriet. På trods af sit tidligere job som viceskoleinspektør på Sommersted Skole var miljøministeren med til at tildele skolen penge fra ministeriet. Ombudsmanden mener, at ministeren burde have overvejet om han var inhabil, og at hans håndtering af sagen var 'beklagelig'. »Ombudsmanden er kommet med en klar næse til miljøministeren for hans manglende dømmekraft. Det er en gåde, at Hans Christian Schmidt aldrig overvejede det problematiske i at fordele penge til sin egen tidligere arbejdsplads« siger Pernille Blach Hansen. Minister beklager Miljøminister Hans Christian Schmidt erkender nu, at han ikke har handlet som han burde, og siger på baggrund af Ombudsmandens afgørelse undskyld. »Jeg tager Ombudsmandens udtalelse til mig, og jeg beklager selvsagt, at jeg har behandlet sagen på en måde, der giver Ombudsmanden anledning til kritik. Jeg vil i fremtiden være meget opmærksom på eventuelle forhold, der kan rejse spørgsmål om min habilitet«, siger Hans Chr. Schmidt i en pressemeddelelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her