Danmark indtager en ikke særligt flatterende midterposition, når det gælder kræftramte børns overlevelse. Vi er nummer 11 blandt 20 nationer i Europa. Det er ikke videre godt, når vi befinder os på et område, hvor Danmark traditionelt anser sig for at tilhøre førergruppen, siger en kræftspecialist. Han mener dog, at en del af den svage placering kan tilskrives statistisk flimmer. »Naturligvis skal det tages alvorligt, når det nu viser sig, at vores behandling af kræftsyge børn ikke på alle områder er optimal. På den anden side er der ingen større grund til bekymring eller alarm. Vi ligger så tæt på flere af de andre nationer, at forskellen i nogle af tilfældene kan skyldes statistisk usikkerhed. Danmark i midten Men der er visse forskelle i negativt dansk favør, og det skal vi kigge nærmere på«, siger afdelingschef Hans Henrik Storm, Kræftens Bekæmpelse. Den nye rapport, Eurocare-3, har analyseret fem-års-overlevelsen blandt over 23.000 børn under 15 år, som i årene 1990-1994 fik diagnosen kræft. Resultaterne er stykket sammen af 45 cancerregistre og samordnet på det nationale kræftinstitut i Milano, Italien. »Vi fandt store variationer i den generelle overlevelse for kræftramte børn, og det spændte lige fra et lavpunkt på 45 pct. i Estland til et højdepunkt af 90 pct. i Island« siger projektets førstekvinde, dr. Gemma Gatta i en pressemeddelelse. Midt imellem disse to yderpunkter ligger Danmark. Her er 71,6 pct. af alle kræftramte børn i live fem år efter, at de har fået deres diagnose. Dermed er Danmark ikke med i den celebre klub af førende nationer, der ifølge rapportens forfattere udgøres af vore nabolande Sverige, Norge, Finland og Island. Norge har en overlevelse på 74,8, mens svenskerne, finnerne og islændingene scorer endnu højere. Ikke så slemt som tallene viser Tallene øver imidlertid ikke Danmark fuld retfærdighed, siger Hans Henrik Storm, der som leder af cancerregistret under Kræftens Bekæmpelse selv har været med til at bakse rapporten sammen. »Når man kigger på tallene, ser det ud, som om vi her i landet sakker en del bagud i forhold til visse andre lande. Reelt er der ikke tale om de store forskelle. Tag nu den mest almindelige form for børneleukæmi. Her er femårsoverlevelsen 84,8 pct. i Norge og 81,1 pct. i Danmark. Det er så lidt, at det kan være et almindeligt statistisk udsving«, siger Hans Henrik Storm. Kun for kræftlidelsen neuroblastoms vedkommende er Danmark markant ringere, erkender Storm. Overlevelsen er 42 pct. mod 62 pct. i de andre nordiske lande. Islands suveræne førsteplads - over 90 pct. af børnene er i live efter fem år - giver han ikke så meget for. Islændingene har totalt set kun indberettet 39 kræftramte børn, og på den basis bliver sammenligningen med de andre lande helt misvisende, mener Hans Henrik Storm. Finlands og Sveriges førerposition er der til gengæld intet at udsætte på. De to lande har en bedre kræftoverlevelse end Danmark - blandt børn såvel som blandt voksne. »Det er svært at sige, hvori forskellen består, men det kan måske hænge sammen med, at danske børn kommer senere i behandling«, siger Hans Henrik Storm. Kræft blandt børn er relativt sjældent, og børns chancer for at overleve kræften er ofte gode. For svulst i øjet, retinoblastom, er den helt oppe på 100 pct.