En ny meningsmåling, som Catinét har foretaget for Ritzau, giver flertal til oppositionen og bekræfter dermed tendensen fra den seneste tids andre målinger. Venstrefløjen samler i alt 90 mandater, mens VKO-blokken får 89 i den nye måling. S: Fogh har problemer med sit flertal med DF Socialdemokraternes politiske ordfører, Frank Jensen, er tilfreds med udviklingen. Men oppositionen skal fortsætte med at arbejde målrettet sammen for at fremstå som en blok med klare politiske budskaber, siger han. »Målingen bekræfter en tendens til, at vores alternativ begynder at fremstå mere og mere klart for vælgerne. Vi lukrerer selvfølgelig også på regeringens problemer. Det er tydeligt, at Anders Fogh Rasmussen har svært ved at bevæge sig på grund af sit flertal med Dansk Folkeparti. Det viste dagpengesagen også«, siger Frank Jensen. Markant fremgang for S siden 2001 Socialdemokraterne går frem til 31,6 procent af stemmerne, hvilket svarer til 58 mandater. Mogens Lykketoft kan dermed fejrer sit et års jubilæum som formand for Socialdemokraterne med at konstatere, at partiet er rykket fri af valglussingen fra 2001, hvor det kun fik 29,1 procent af stemmerne. Venstre går tilbage Venstre vil ifølge målingen, hvis der er valg i morgen, få 50 mandater. Det er en tilbagegang på seks mandater i forhold til valget i november 2001. Dansk Folkeparti springer et enkelt mandat frem til 23. Det Konservative Folkeparti går tilbage til 14 mandater, og Det Radikale Venstre får 12 af slagsen. Kristelige og CD klarer ikke spærregrænsen Hverken Kristendemokraterne eller CD klarer spærregrænsen ifølge den nye måling, men Enhedslisten går til gengæld frem fra fire til seks mandater. En GfK-måling i BT gav tidligere på ugen venstrefløjen et markant flertal på 14 mandater. Så stort et SR-forspring viser søndagens måling ikke, men alligevel bekræfter den holdningsskiftet i befolkningen. Også det kvalitetsvejede snit af aktuelle meningsmålinger, som professor Søren Risbjerg Thomsen laver for altinget.dk, viste for nylig, at VKO's flertal er væk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























