K vil stemme om forbehold

Næppe er weekendens fiasko i EU sunket ind, før Folketingets unionsvenlige partier rejser nye krav om et snarligt opgør med de danske EU-forbehold. EU-ordfører Gitte Seeberg (K) forudser, at det vil trække ud i flere år med den kommende EU-traktat, og derfor bør det seriøst overvejes at få afskaffet et eller flere af forbeholdene inden. »Nu er det formentlig udskudt i flere år, og derfor bør vi se på, om vi kan afvikle et eller flere af forbeholdene inden afstemningen om næste traktat«, siger Gitte Seeberg. Forsvarsforbehold 'det mest presserende' Hun anser forsvarsforbeholdet for at være mest presserende efter sidste uges aftale mellem EU-landene om at oprette et fælleseuropæisk militært planlægningskontor i Bruxelles. »Vejen er helt klart banet for øget samarbejde om forsvars- og udenrigspolitikken«, siger hun. R: Vi er selv med til at skabe et dårligt mønster Også de to tidligere regeringspartier ønsker kul på datodiskussionen. Den radikale leder, Marianne Jelved, har især hæftet sig ved advarslerne fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) om et EU i flere hastigheder. »Vi er jo selv med til at skabe et dårligt mønster, fordi vi med forbeholdene netop illustrerer, hvordan EU kan udvikle sig i flere hastigheder. Statsministeren kunne nu passende gøre sit til at få det afskaffet«, siger Marianne Jelved. Forbehold for timing Hun vil dog ikke lægge sig fast på, om en forbeholdsafstemning nødvendigvis skal komme før en traktatafstemning. Hun lægger vægt på, at det endnu er et åbent spørgsmål, hvornår medlemslandene genoptager de reelle forhandlinger om traktaten. Den socialdemokratiske EU-ordfører Henrik Dam Kristensen tager samme 'forbehold': »Hvis det står til troende, at diskussionen er udskudt i flere år, så bør vi genoptage diskussionen om de danske forbehold. De bliver ikke mindre snærende«. Også formand Mogens Lykketoft (S) opfordrede søndag regeringen til alvorligt at overveje en afstemning. SF: Slap af SF's formand, Holger K. Nielsen, opfordrer de øvrige partier til at slappe helt af. »Der er jo ikke noget, der overhovedet aktualiserer behovet for en ny folkeafstemning. Ingen djævel ved, om der kommer til at gå flere år. I stedet for at fare op, skulle japartierne slappe lidt af og vurdere situationen nøgternt«, siger Holger K. Nielsen. Statsministerens plan om at ændre det retlige forbehold, så det kun omfatter udlændingepolitik, er formentlig lagt død. Det forudsatte nemlig en aftale med de andre lande - og den aftale faldt lørdag til jorden sammen med den nye forfatning. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken stats- eller udenrigsministeren.