Familieplejere frygter svingdørsbørn

Socialrådgivere, familieplejere og socialpædagoger kritiserer socialministerens udspil for at være forhastet og ikke baseret på deres erfaringer på området for anbringelser. Familieplejerne frygter også, at flere tidlige anbringelser vil føre til 'svingdørsbørn', der kommer til at tilbringe barndommen med skiftende anbringelser. Svært at føre forslag ud i praksis Kirsten Holm Petersen, sekretariatsleder i Familieplejen Danmark, er nysgerrig efter at se, hvordan Henriettes Kjærs forslag skal udføres i praksis. For eksempel om en tidlig indsats betyder, at børnene skal være anbragt hele livet eller bare et par år og så vende tilbage til familien. »Tidligere anbringelser er nødvendige, men bliver ofte noget rod, medmindre man yder en massiv hjælp til familien, så barnet kan komme tilbage og blive der senere. Ellers bliver børnene svingdørsbørn, der kommer til at være mange forskellige steder i løbet af opvæksten. Tilbage til familien. Tilbage til plejefamilien. Måske på døgninstitution. Man kan undgå, at barnet flytter frem og tilbage ved at lave anbringelserne vedvarende, men det er jo rasende dyrt«, siger Kirsten Holm Petersen. Udspil er ikke en reform Hun mener ikke, at udspillet er en reform. »Hvis man ville lave en egentlig reform, skulle man se på baggrunden for, at flere og flere børn bliver anbragt. Lovgivningen er god nok, som den er. Det er kommunernes opfølgning, der nogle steder halter«, siger Kirsten Holm Petersen. Også gode elementer i plan Hun understreger, at der også er gode elementer i ministerens udspil. Familieplejen Danmark hilser blandt andet præcise regler for tilsyn med plejefamilierne varmt velkommen. »Vi går ind for mange af de ting, som ministeren peger på, som for eksempel en tidlig indsats, inddragelse af familien og indsats i nærmiljøet. Men vi er skeptiske over for, om det er et forsøg på at spare penge«, fortæller Kirsten Holm Petersen. Usikkert om udspil vil mindske antal anbringelser Benny Andersen, næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund, bekymrer sig over, om man med udspillet vil nedbringe det samlede antal anbringelser: »For nogle af disse børn vil en anbringelse med det samme være det bedste. Familierådslagning er godt til bestemte grupper. Men som obligatorisk metode er det en ren katastrofe«. Socialrådgivere: Forhastet Dansk Socialrådgiverforenings næstformand, Laila Walther, kalder udspillet forhastet: »Man burde have opsamlet viden og afdækket alle problemstillinger. I stedet laver man noget, som allerede skal stå klar til februar. Enkelte af forslagene kan være gode nok, men det bliver løsrevne bolde«, siger Laila Walther og fortsætter: »Presset for at handle politisk gør, at man haster noget igennem. Der har været dårlige sager på anbringelsesområdet og meget pressebevågenhed. Handlepresset overskygger fornuften«. Alle parter ikke med i udvalg Statsministeren annoncerede i sin åbningstale i Folketinget, at der skulle laves et anbringelsesudvalg. »Men det er blevet et udvalg sammensat af folk fra Socialministeriet og Statsministeriet, i stedet for en kombination af praktikere, eksperter og politikere. Det er usædvanligt at varsle et udvalgsarbejde uden at invitere alle parter med. Når vi når frem til høringssvarene, er processen allerede kørt«, siger Laila Walther. Børnerådet er positiv Klaus Willmann, formand for Børnerådet, er umiddelbart positiv over for ministerens udspil: »I Børnerådet er vi meget optaget af børnenes retssikkerhed. Anbragte børn bliver ofte ikke hørt, slet ikke i det omfang, lovgivningen lægger op til, så vi er meget tilfredse med, at der bliver lagt op til en styrkelse her«.