Studerende, der ikke holder sabbatår efter gymnasiet, skal have mere i SU end studerende, der holder flere års pause, inden de fortsætter på en længere videregående uddannelse. Det Økonomiske Råd giver i sin seneste rapport om rigets økonomiske tilstand et kontant bud på, hvordan man kan få endnu flere unge til at gå direkte til de videregående uddannelser, skriver gratisavisen Urban. En undersøgelse fra Undervisningsministeriet, som blev offentliggjort i november, viste, at 22 procent af studenterne gik direkte fra gymnasiet til en ny uddannelse, mens i alt 53 procent var i gang et år efter. Året før gik kun 18 procent direkte videre. Men tallet skal endnu højere op, mener Økonomisk Råd. Årsagen til rapportens anbefaling er, at sabbatår mellem de gymnasiale uddannelser og de lange videregående uddannelser, ifølge rapporten, øger risikoen for at falde fra undervejs. »Der er ingen tvivl om, at den samfundsmæssige gevinst ved at eliminere sabbatårene er stor. Hvis samfundet investerer i lang videregående uddannelse er det bedst at have folk så lang tid på arbejdsmarkedet som muligt,« siger formand for Det Økonomiske Råd, Torben M. Andersen. Rådet tager dog ikke stilling til, om man skal belønne dem, som straks begynder på en videregående uddannelse, med en højere SU, eller om man skal straffe dem, som tager sabbatår, med mindre i SU. Det er en politisk beslutning, som der endnu ikke er taget stilling til. Kan være anderledes for de mellemlange uddannelser For de mellemlange videregående uddannelser er der, ifølge rapporten, en mulig positiv effekt af sabbatår, men man kan godt differentiere SU'en, mener Torben M. Andersen. Studieleder på Københavns Universitet, Jakob Lange, mener, at en afskaffelse af sabbatårene er fuldstændig urealistisk. »Man kan sige til de unge, at de skal nøjes med et eller to sabbatår og så se at komme i gang, men at tro, at man kan afskaffe sabbatår, er utopi. Sabbatår ligger efterhånden så dybt i den danske kultur, at man ligeså godt kunne forsøge at afskaffe juleaften,« siger studielederen til Urban.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























