Regeringen kommer nu med sit udspil til politiske forhandlinger om vandmiljøplan III, og forhandlingerne begynder efter nytår. Planen har fokus på landbrugets brug af gødningstoffet fosfor. Desuden vil regeringen komme de gylleramte familier på landet til hjælp, oplyser Radioavisen. Fødevareminister Mariann Fischer Boel ser fosfor som den helt store udfordring for vandmiljøarbejdet: »Landbrugets udledning af fosfor er for høj. Vi har et klart mål om at begrænse fosforudledningen, og vi ønsker i højere grad at prioritere brugen af omkostningseffektive virkemidler«. Konference på Christiansborg Regeringen har haft tre arbejdsgrupper i gang med repræsentanter fra ministerierne, de kommunale organisationer, landbrugserhvervet og de grønne organisationer. Arbejdsgruppernes forarbejde drøftes på en konference på Christiansborg torsdag. Grupperne har ikke haft til opgave at levere en fælles indstilling, men alene at etablere et fagligt grundlag for det videre arbejde, oplyser Fødevareministeriet på sin hjemmeside. »For første gang har vi et virkelig solidt fagligt grundlag for de kommende politiske forhandlinger. Det er ikke bare døde hummere, men en detaljeret viden, der kommer til at ligge til grund for VMP III«, siger fødevareminister Mariann Fischer Boel. Gyllehandlingsplan Gylleproblemet vil regeringen løse ved at indføre større afstandskrav mod naboer, lugtbegrænsende foranstaltninger og en ny forskningsindsats mod stanken. Regeringen har sammen med Landsforeningen af Gylleramte og Dansk Landbrug drøftet muligheder for at minimere lugtproblemerne fra husdyrbrug. DF ærgrer sig Dansk Folkepartis miljøordfører, Jan Dohrmann, siger til Radioavisen, at det er udmærkede målsætninger, men han ærgrer sig over, at regeringen ikke har konkrete forslag til, hvordan de fine mål skal nåes. Socialdemokraternes miljøordfører, Pernille Blach-Hansen, er også bekymret for, at planen kun er ord: »Det er vigtigt, at man holder fuldstændig fast i udledningen af kvælstof, som en af de store opgaver fremover«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























