Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

DF: Thorsen skal beskyttes

Kurt Thorsen er udsat, fordi han er så kendt, mener DF, der ønsker ham beskyttet.   Foto: Claus Bonnerup
Kurt Thorsen er udsat, fordi han er så kendt, mener DF, der ønsker ham beskyttet. Foto: Claus Bonnerup
Lyt til artiklen

Mulighederne for at beskytte den bedrageridømte byggematador Kurt Thorsen er så små, at myndighederne enten bør overføre ham til et sikkert fængsel eller konvertere hans straf til samfundstjeneste. Det mener Dansk Folkepartis øverste top, der nu har bedt justitsminister Lene Espersen (K) om at undersøge Kurt Thorsens sag. »Det kan ikke være rigtigt, at en mand som Kurt Thorsen skal risikere liv og lemmer for at afsone sin dom. Derfor må justitsministeren gribe ind«, siger Pia Kjærsgaard. Afsoning er udsat Kurt Thorsen blev for tre måneder siden brutalt overfaldet af to gerningsmænd i sin celle i det åbne statsfængsel i Sønder Omme. Siden er han blevet behandlet for psykiske mén og fik torsdag sin afsoning udsat til 31. januar af Kriminalforsorgen. I et spørgsmål til justitsministeren beskriver DF's partiformand Kurt Thorsen som »den ellers så joviale mand«, der ved overfaldet har fået sit helbred skadet for livstid. Snesevis af overfald i fængslerne Tal for Kriminalforsorgen viser, at snesevis af fanger hvert år bliver overført på grund af overgreb mod medindsatte. Alligevel mener Pia Kjærsgaard ikke, at hun giver Kurt Thorsen særbehandling frem for andre fanger, som bliver mishandlet. »Sagen kan blive en løftestang for andre voldssager. Det er helt urimeligt, at sådanne ting kan foregå i danske fængsler«, siger hun. Siden overfaldet på Kurt Thorsen er flere fremtrædende politikere fra Dansk Folkeparti gået i forbøn for finansmanden. Bl.a. EU-politikeren Mogens Camre, som har krævet ham løsladt. SF og Venstre er enige Formand for Folketingets Retsudvalg Anne Baastrup (SF) betegner aktionen som »populisme af værste skuffe«: »Det må være fuldt op til Kriminalforsorgen at afgøre Kurt Thorsens sag. Han skal ikke behandles anderledes end alle de andre«, siger hun. Den samme melding kommer fra Venstres medlem af Retsudvalget, Karsten Nonbo: »Alle er lige for loven«, siger han. Pia Kjærsgaard mener, at sagen med Kurt Thorsen er speciel, fordi han er kendt. »Det er et klart minus for ham, at alle kan genkende ham, og at han ikke kan føle sig sikker i nogle fængsler. Men jeg mener også, at der er et hensyn til retssikkerheden. Han skal afsone sin dom - f.eks. i form af samfundstjeneste. Dog er jeg ikke den, der vil brokke mig, hvis han bliver benådet«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her