S-formand afviser kvoter for tosprogede

For mange tosprogede elever i landets folkeskoleklasser er et problem. Det siger Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, der i et interview med Ritzau forholder sig til den tidligere indenrigsminister Karen Jespersens (S) forslag om at indføre kvoter for tosprogede elever i landets folkeskoler. S-formanden erkender problemet, men afviser at lovgive om kvoter, som Karen Jespersen har forslået. Vil ikke lovgive »Det er ikke Socialdemokratiets politik at lovgive om kvoter. Jeg tror ikke, at man kan løse det på den måde«, siger Mogens Lykketoft, der i samme åndedrag roser kommuner som Albertslund og Farum, som reelt har indført kvoteordninger for deres tosprogede elever. »Jeg synes ikke, at man skal lovgive om kvoter. Men der er ingen tvivl om, at en høj koncentration af tosprogede elever, der har et dårligt dansk, er et problem. Kommunerne skal have mulighed for at gøre noget«, siger Mogens Lykketoft. Ugebrevet A4 har taget fat i tråden fra Karen Jespersens bog 'Til støtte for Fatima' og undersøgt, hvad kommunerne gør for at dæmme op for den høje andel af tosprogede elever. I Farum har man indført en ordning, der fordeler de tosprogede børn på alle kommunens skoler. I Albertslund tester man de tosprogede børns danskkundskaber, inden de begynder i skole. De, der har et funktionelt dansk, får lov at gå på distriktets skole, mens de - 85 procent - der ikke har, bliver fordelt til skoler, hvor tosprogede lærere kan give den nødvendige undervisning. Kvoter er for fisk Spørgsmålet om kvoter har bragt de politiske sind i kog. I Københavns Kommune har skoleborgmester Per Bregengaard (EL) afvist det med, at »kvoter er for fisk, ikke for mennesker«, og integrationsminister Bertel Haarder (V) vil heller ikke lovgive om kvoter. »Kommunerne skal have mulighed for at gøre, som Farum og Albertslund har gjort. Det kan være nødvendigt, fordi problemet ellers kan føre til, at man får en folkeskole, som man flygter fra nogle steder i landet«, siger Mogens Lykketoft.