Grisefarme koster naboer dyrt

I landsbyen Vellev i Hvorslev Kommune mellem Århus og Viborg har interesserede huskøbere noget at vælge mellem, hvis de kan leve med den umiskendelige lugt af grisestald. Hussælgerne har via skatter og EU's landbrugsstøtte betalt for, at der bliver produceret grise i byen. Nu betaler de en ny regning via lavere salgspriser på deres huse, hvor mosset gror flittigt, fordi der er kvælstof i luften. Kræver bedre luftrensning Hvorslev Kommune er som andre kommuner begyndt at stille krav til svinebrugene om, at de skal minimere lugtgenerne, når de bygger ud. For eksempel ved at installere biofiltre eller andre former for luftrensning. Formanden for kommunens planudvalg, Anne Neergaard (S), skoser imidlertid Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet for at forhindre, at der stilles præcise operationelle krav. »Vi må ikke pålægge landbruget at lave lugtmålinger. Vi må kun stille generelle krav om, at der ikke må være væsentlige lugt-, støv- eller støjgener for naboerne«, konstaterer - og beklager - Anne Neergaard. Hvorslev Kommune har forsøgt at følge nogle råd, der fremgår af en publikation udgivet af Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne: 'Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde'. Den bygger igen blandt andet på tyske erfaringer med at stille konkrete krav til landbruget - på samme måde som myndigheder kræver stort set lugtfrie industrier. Teknikerne taler om et antal lugtenheder per sekund, og der er en europæisk standard for, hvordan lugten skal snuses og tælles. Lugtmålinger »Teknisk set kan man lave veldokumenterede lugtmålinger på industrier og landbrug«, siger en af forfatterne til vejledningen, ingeniør Kaj Boye Frandsen fra det fælleskommunale Miljøcenter Fyn/Trekantområdet. Han oplyser, at vejledningen er solgt i mange eksemplarer. Der er bare en hage ved den: Skov- og Naturstyrelsen er ikke begejstret. »Skov- og Naturstyrelsen sidder som en lus mellem to negle - mellem landbrug og myndigheder«, siger Kaj Boye Frandsen. Han vurderer, at modstanden mod vejledningen bygger på to forhold: At landbruget generelt ikke kan lide at blive reguleret, og at det er dyrt at lave præcise lugtmålinger på landbruget. Nej til konkrete krav Chefen for Skov- og Naturstyrelsens landbrugs- og bioteknologikontor, Søren Søndergaard Kjær, bekræfter, at kommunerne ikke bør stille konkrete krav til svineproducenterne. Der er ikke hjemmel til at udstede påbud i lugtenheder, mener styrelsen. »Kommunerne må godt sige 'halvering' af luftgenerne, men de bør ikke kræve, at et landbrug reducerer ned til for eksempel 57 eller 43 lugtenheder«, siger Søren Søndergaard Kjær. Skov- og Naturstyrelsen råder kommunerne til at kvalificere kravene i en dialog med landbrug og naboer. Søren Søndergaard Kjær medgiver, at det ville være lettere for myndighederne at stille konkrete krav, men styrelsen frygter i bogstaveligste forstand, at lugtmålingerne ikke holder i byretten. »En landbrugsejendom lugter ud af mange åbninger, hvis jeg må udtrykke mig på den måde. Spørgsmålet er, hvor man skal måle og i hvilket vejr. Der er mange usikkerhedsfaktorer, og vi vurderer, at metoden ikke er robust nok i forhold til landbruget«, siger Søren Søndergaard Kjær. Faren er, mener han, at hvis en landmand bringer en sag for retten, så vil dommeren vurdere, at myndighederne har truffet en beslutning på et teknisk set spinkelt grundlag. Heller ikke landbruget mener, at lugtmålinger fra stalde er objektive nok. Komplekst emne »Lugt fra stalde er et meget komplekst emne. Der er 200 kemiske forbindelser, og nogle er mere dominerende end andre. De målemetoder, der er, er ikke gode nok. Vi mener ikke, det er forsvarligt at bruge dem«, siger direktør Orla Grøn Pedersen, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier. Kritikere vil sige, at I prøver at forhale det tidspunkt, hvor luften renses?

»Det er noget sludder. Alle er klar over, at vi har samme interesse i at få løst det her problem. Ingen seriøse betvivler det«, siger Orla Grøn Pedersen, der forventer, at landbruget om fem år har halveret lugtudslippet fra svinestalde - enten med teknik eller ved at placere grisestaldene længere ude på landet.