En 37-årig mand blev søndag aften anholdt for at have dræbt en 40-årig kvinde i en lejlighed i Sydhavnen i København. Politiet blev sidst på aftenen alarmeret af en person, der fortalte, at der lå en død kvinde i lejligheden. »I lejligheden fandt vi en 40-årig kvinde liggende død. Her traf vi også den 37-årige, som sagde, at han havde gjort noget forfærdeligt«, siger kriminalpolitiets centrale vagtleder. Politiet har fået afhørt den 37-årige mand, men den centrale vagtleder ønsker ikke at oplyse yderligere i sagen tidligt til morgen. Det er endnu ikke fastslået præcist, hvordan kvinden blev dræbt.
Mand anholdt for drab i Sydhavnen
Lyt til artiklen