Renserier får lov at forurene

Sober Rens i Allerød er et af få renserier, der ikke bruger det kræftmistænkte rensemiddel perchlor. Her indehaver Flemming Gordon Olsen. - Foto: Martin Zakora
Sober Rens i Allerød er et af få renserier, der ikke bruger det kræftmistænkte rensemiddel perchlor. Her indehaver Flemming Gordon Olsen. - Foto: Martin Zakora
Lyt til artiklen

Naboer til hovedparten af landets godt 210 renserier udsættes for større mængder af opløsningsmidlet perchlor, end både sundhedsmyndighederne og andre eksperter har anbefalet. »Det er utilfredsstillende«, siger Arne Scheel Thomsen fra Embedslægeforeningen, der bakkes op af blandt andre Kræftens Bekæmpelse og en professor i kemi. Kemikaliet siver til nabolejligheder Langt de fleste renserier bruger perchlor til at fjerne snavs fra tøjet, men kemikaliet siver op og ud til naboer, og det er på Verdenssundhedsorganisationen WHO's liste over stoffer, der mistænkes for at være kræftfremkaldende. De danske sundhedsmyndigheder har derfor ved høringen til en ny bekendtgørelse anbefalet den grænse på 0,006 mg perchlor per kubikmeter, som EU's ekspertgrupper har lagt op til. Renserier var truet afd lukning Men i bekendtgørelsen, der har effekt fra nytår, har miljøminister Hans Christian Schmidt (V) valgt en 17 gange så høj grænseværdi - 0,1 - fordi mange renserier ellers måtte lukke. »Når vi i Embedslægeforeningen anbefalede de 0,006, var det selvfølgelig, fordi perchlor sandsynligvis er kræftfremkaldende og skal reduceres mest muligt, fordi det måske kan påvirke sagesløse naboer«, siger embedslæge Arne Scheel Thomsen. Sjældent at grænseværdi sættes op »Det er mærkeligt, og det sker uhyre sjældent, at man sætter en grænseværdi op på et stof, som er erklæret sundhedsskadeligt og formentlig er kræftfremkaldende«, siger Johnny Hansen, farmaceut i Kræftens Bekæmpelse. Professor i kemi Finn Bro-Rasmussen fra Danmarks Tekniske Universitet mener, at ministeren »leger med ilden«, når han ikke vil presse renserierne til at investere endnu mere i tætning og ventilation eller til at bruge alternative rensestoffer. Minister forsvarer grænseværdi Dansk Renseriforening mener, at frygten for perchlor er overdrevet og påpeger at miljø-investeringerne let kan løbe op i flere hundrede tusind kroner. Og Hans Christian Schmidt mener, at grænsen er »sundhedsmæssigt forsvarlig«. »Der hersker ingen tvivl om, at niveauet for perchlor skal sænkes så hurtigt som muligt. Men 0,1 er den værdi, der har været gældende i Tyskland i mange år. Og hvis vi havde krævet, at man skulle overholde de 0,006, ville det have lukket langt de fleste renserier«, siger miljøministeren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her