Om få dage mødes de 25 nye og gamle EU-lande til topmøde i Bruxelles, hvor det sidste og afgørende slag om den nye EU-traktat skal stå. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) siger inden mødet, at EU-landene er tæt på at nå til enighed om den nye traktat. Men selv om der kun er få store knaster tilbage, så forventer han alligevel, at der bliver tale om hårde forhandlinger, der kan trække ud. Har sat tid af »Det er tænkeligt, at der bliver tale om langvarige forhandlinger, og jeg kan til oplysning sige, at jeg har reserveret hele weekenden og reserveret værelser. For det er vigtigt, at vi bliver færdige i Bruxelles«, sagde Anders Fogh Rasmussen tirsdag på det ugentlige pressemøde. Det helt store slag mellem landene bliver opgøret om magten i fremtidens EU, hvor især EU-kommissionens størrelse og magtfordelingen i EU's ministerråd splitter landene.
Fogh venter hårde forhandlinger om traktat
Lyt til artiklen