Et cirkus uden elefanter og søløver er ikke et rigtigt cirkus. Justitsminister Lene Espersen (K) er skeptisk over for et forslag fra dyrlæger om at forbyde elefanter og søløver og ser hellere strammere regler for transport og opstaldning. Cirkusdirektører glæder sig Cirkusdirektørerne fra Dannebrog, Arena og Arly jublede, da de onsdag forlod Justitsministeriet efter et møde med ministeren. De føler sig overbevist om, at de får lov til at beholde deres dyr. »Lene Espersen er 99 procent på vores side. Hun fortalte, at hele hendes familie elsker cirkus, og at mange af de ansatte i ministeriet har samme mening. Jeg er meget positiv«, siger direktør i Dannebrog Haddy Enoch. Elefantløs cirkusdirektør også glad Mindst lige så glad var direktøren i Arly, Søren Arly, selv om Arly hverken har elefanter eller søløver på programmet. Det er Justitsministeriets eget råd, 'Rådet vedrørende Hold af Særlige dyr', som i sommer anbefalede ministeriet et forbud mod elefanter og søløver. Men Lene Espersen mener, at et forbud vil være for drastisk. Lene Espersen: Svært at begrunde et forbud »Et forbud vil have meget drastiske konsekvenser både for cirkus og de mange mennesker, som går i cirkus. Et forbud er meget vanskeligt at begrunde«, siger Lene Espersen, som dog først træffer en endelig afgørelse, når hun i løbet af denne måned har talt med rådet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Dét ord glemte argentinerne aldrig fra kampen mod England. ’Dyr’
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen




























