Miljøminister står fast i Lomborg-sag

Lyt til artiklen

Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) har ingen forståelse for argumenterne fra de tre forskere, der har trukket sig ud af bestyrelsen for Institut for Miljøvurdering. Det står klart, efter at ministeren onsdag holdt møde med forskerne. Trak sig i protest Forskerne har trukket sig i protest imod, at instituttet med direktør Bjørn Lomborg i spidsen bruger kræfter på at arrangere en stort anlagt international konference, Copenhagen Consensus, om klodens alvorligste problemer. På mødet onsdag begrundede forskerne deres beslutning. Men Hans Christian Schmidt bakker fortsat hundrede procent op om konferencen og er parat til at give den økonomisk støtte. Schmidt: Konference sætter fokus på vigtige problemer »Der er intet i det møde, der har fået mig til at mene noget andet. Faktisk er jeg af den opfattelse, at Copenhagen Consensus netop sætter fokus på alt det, vi har brugt mange, mange timer på at diskutere på konferencer rundt om i verden. Så det er virkeligt flot, at så ungt et institut kan gå ind og lave sådan en konference«, siger Hans Christian Schmidt til Ritzau. De tre forskere mener alle, at konferencen handler for lidt om miljø, men de blev nedstemt af et flertal i den syv mand store bestyrelse. Den seneste udvikling omkring Institut for Miljøvurdering har skabt ny uro om dens eksistensberettigelse. Oppositionen mener, at lederen, Bjørn Lomborg, bruger mere tid på at skrive læserbreve end på at forske, og at hele bestyrelsen burde skiftes ud for at starte på en frisk. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) bakker fortsat op om instituttet, der blev oprettet, da den nuværende regering trådte til. Det var Bjørn Lomborg, der tog initiativ til at få vurderet, hvilke miljøinitiativer der bedst betaler sig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her