Undersøgelse af Greve-borgmester trækker ud

Lyt til artiklen

Den uvildige advokat- og revisorundersøgelse af Greve-borgmester René Milos embedsførelse bliver mod forventning først færdig efter nytår. Dermed kan Greve Kommune stå med et problem, idet den sygemeldte og bedragerisigtede borgmester er fast besluttet på at vende tilbage til sit arbejde på rådhuset, når hans sygeorlov udløber den 1. januar - før resultatet af undersøgelsen foreligger. »Jeg er netop blevet orienteret om forsinkelsen, så vi skal bruge de kommende dage i kommunen til at analysere situationen, men umiddelbart er det noget bøvl, at der stadig er en undersøgelse i gang, hvis borgmesteren samtidig er tilbage på rådhuset«, siger fungerende borgmester Kai Nielsen (V). Milo regner med tilbagevenden til januar Byrådet vedtog i oktober at igangsætte en undersøgelse af de økonomiske transaktioner mellem Greve Kommune og René Milos eget firma, Scandisplay, og af borgmesterens repræsentationskonto. Desuden skulle undersøgelsen sætte fokus på den kommunale administrations rolle i sagen. Men nu har advokatfirmaet Norrbom og Vinding, der skal stå for den største del af undersøgelsen, meddelt, at man ikke som planlagt kan nå at blive færdig pr. 1. december, men først i det nye år. Der var ellers lagt op til, at byrådet skulle behandle undersøgelsen på et ekstraordinært møde i næste uge. Borgmester René Milo, der har fået tre måneders sygeorlov, siger, at han regner med at være tilbage senest 1. januar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her