Lange køer tvinger farten ned i byerne

Farten i byerne er faldet de seneste tre år. -Foto: Thomas Sjørup
Farten i byerne er faldet de seneste tre år. -Foto: Thomas Sjørup
Lyt til artiklen

Speederen bliver sjældnere trykket i bund, når en billist kører igennem byen. Årsagen er, at bilkøer gør det umuligt. En forklaring kan være, at der er sket en holdningsændring hos billisterne. Ifølge en ny undersøgelse fra Vejdirektoratet er gennemsnitshastigheden i byerne faldet med 1,5 og 2 kilometer i timen. Det skriver Jyllands-posten. Men selv om gennemsnitsfarten er nede på omkring 50 kilometer i timen, så betyder det ikke, at alle overholder hastighedsgrænsen. »Ifølge vores målinger er der fortsat mange, der kører for stærkt«, oplyser Allan Christensen fra Vejdirektoratet til Jyllands-posten. Kødannelse sænker farten Direktør for Rådet for Større Færdseslssikkerhed, René la Cour Sell, mener, at det hovedsageligt er den stigende kødannelse og tunge trafik, der har sænket farten i byerne. »Men det har også en betydning, at det er blevet socialt uacceptabelt at foretage meget grove fartoverskridelser i byerne. Folk bliver virkeligt forargede, hvis man kører stærkt forbi en skole«, siger han. Færre trafikdræbte Men lige meget om den sænkede fart skyldes en holdningsændring eller stigende kødannelse, så er antallet af dræbte i byerne de sidste tre år faldet med 25 procent. Anderledes ser det ud med farten på landets motorveje. Her er farten steget med 1,5 til 2 kilometer i timen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her