Færøernes landsstyrekoalition er brudt sammen, og lagmand Anfinn Kallsberg har udskrevet valg til Lagtinget i utide. Lagmand Kallsberg meddeler, at valgdatoen bliver den 20. januar 2004. De store partier kan ikke enes Færøernes landsstyrekoalition har indtil nu bestået af de to store partier Folkeflokken med Anfinn Kallsberg i spidsen og Republikanerne med Høgni Hoydal som leder. Desuden var to små partier - Selvstyrepartiet og Centerpartiet - med i koalitionen. Det er de to store partier og deres ledere, Anfinn Kallsberg og Høgni Hoydal, der ikke kan enes. Kallsberg ville ikke bøje sig for ultimatum Efter genopblussen af en sag fra Anfinn Kallsbergs fortid som en lidt for kreativ bogholder har Republikanerne givet Anfinn Kallsberg et ultimatum, som Kallsberg ikke har villet acceptere. Kallsberg har derfor meddelt Lagtinget, at han ikke længere har Republikanerne bag sig, og at hans parlamentariske flertal er forsvundet.
Færingerne går til valg i utide
Lyt til artiklen