En kraftig kuling, der ligger lige under stormstyrke, har sat kursen mod Danmark. Uvejret vil ramme hårdest i den østlige del af Danmark, der vil opleve vindstød af orkanstyrke. Det understreges dog, at styrken på ingen måde kommer i nærheden af orkanen i 1999. Hold på hat og briller Selve stormen indebærer vindstyrke på mellem 25 og 28 meter i sekundet - 90 til godt 100 kilometer i timen. Vindstød af orkanstyrke betyder, at vinden rammer med 115 kilometer i timen. Særligt slemt ser det ud til at blive mellem kl. tre og kl. syv i nat - hvor gaderne formodes at rumme en del julefrokostgæster, som altså risikerer at blive blæst godt igennem på vejen hjem. Ødelæggende storm DMI advarer om, at stormen kan medføre, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer vælter og kan spærre vejstrækninger. Vagthavende ved DMI, Ole Kristensen, anser det for givet, at de kraftige vindstød vil trække ødelæggelser med sig. Den kolde luft, der samtidig er på vej ind over Danmark, forværrer situationen, forklarer Ole Kristensen, fordi den gør luften tungere og dermed øger risikoen for ødelæggelser. »Men det er svært på nuværende tidspunkt at sige, hvor alvorlige de bliver, men det kan ikke undgås, at der kommer nogle skader«, siger han. Broer kan lukke En anden konsekvens af uvejret kan blive, at broerne må lukke. På forhånd frygter teknikvagt Michael Tilsted på Storebæltsbroen, at broen må lukke en del af natten. »Vores prognose tyder lige nu ikke på, at vi bliver nødt til at lukke helt. Men ved 22-23-tiden regner vi med at lukke for høje og lette køretøjer«, siger han til Jyllands-Posten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























