Nej til storkefarme i Danmark

Lyt til artiklen

Nørager Kommune nordvest for Hobro kan formentlig godt lægge planerne om en storkefarm i skuffen. Med en enstemmig indstilling fra Vildtforvaltningsrådet, som miljøminister Hans Christian Schmidt (V) selv har rådspurgt, er det højst usandsynligt, at kommunen skulle få ja til storkeprojektet. Professor ved Landbohøjskolen Per Ole Olesen, som er formand for Vildtforvaltningsrådet, kalder forslaget om farme med opdræt af den hvide stork for "tivolisering af naturen": »Sådan noget kan vi ikke gå med til. Hvis storken ikke vil være her, bliver det jo ikke bedre af, at vi opdrætter storke og sætter dem ud, hvorefter de opfører sig meget unaturligt«, siger han til Ritzau. Han tilføjer, at der er mange dårlige erfaringer med lignende storkeprojekter i udlandet. Ifølge Dansk Ornitologisk Forening (DOF) mister opdrættede storke deres trækinstinkt og bliver ved farmene om vinteren i stedet for at flyve sydpå. DOF's formand, Christian Hjorth, forventer, at miljøministeren vil følge rådet, og at tanken om storkefarme i Danmark dermed er definitivt begravet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her