Stormen væltede træer og lukkede broer

Lyt til artiklen

Tidligt lørdag morgen tog den varslede storm over landet kraftigt til. Ifølge vagthavende på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Ole Månsson toppede stormen omkring klokken 6. På det tidspunkt var der flere steder op til orkan i vindstødene. Hårdest tog vindstødene fat i det nordlige Sjælland, hvor træer flere steder væltede og lagde sig på tværs af vejene. 50 gange måtte Falck rykke ud. Stormen lukkede både Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Storebæltsbroen og Øresundsbroen er begge genåbnet, men Øresundsbroen oplyser, at lettere, høje køretøjer ikke må passere før senere på dagen. Mindst tusind uden strøm Stormen skabte også vanskeligheder for elselskabet Nesa. Mindst 1000 kunder var uden strøm lørdag morgen og ifølge informationschef Lone Rasmussen venter man, at endnu flere vil melde sig: »Efterhånden som folk vågner og opdager, at de mangler strøm, vil de ringe. Først i løbet af formiddagen vi vil mere præcist vide, hvor mange, der er berørt«, siger Lone Rasmussen til Ritzau. Nesa leverer strøm til 45 kommuner i Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter. Ingen er kommet til skade I alt måtte Falck rykke ud til 30 væltede træer, oplyser journalist hos Falck Ulf Førsteliin. Det er især gået ud over den nordlige del af politikredsen op mod Kattegat. Ingen trafikanter skal dog være kommet til skade. I Helsingør Politikreds er billedet det samme. Da et stort bøgetræ væltede ned over Esrumvej ved Skindersøvej i Espergærde stødte tre biler sammen, men ingen kom alvorligt til skade, oplyser politiets vagthavende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her