Oppositionen advarer om, at der er et hul i den nye TDC-skattelov, som skal forhindre virksomheder i at skaffe sig kunstige skattefradrag. Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) har i hast måtte fremsætte lovforslaget, efter at det er kommet frem, at telekoncernen har et fået et milliardfradrag. En sag som en kommission skal undersøge omstændighederne omkring. Kan flytte rundt med underskud Men Socialdemokraterne og SF kritiserer skatteministerens nye lovforslag for ikke at forhindre virksomheder i at flytte rundt med underskud i udenlandske datterselskaber, og på den måde skaffe sig kunstige skattefradrag. Svend Erik Hovmand erkender i en række svar til Folketingets skatteudvalg, at der kan være et problem, og han har derfor "taget initiativ til en nøje undersøgelse af problemstillingen". Alligevel har skatteministeren ikke på nuværende tidspunkt ønsket at ændre på sit lovforslag, som ventes vedtaget inden jul af et enigt Folketing.
Også skattehul i ny TDC-lov
Lyt til artiklen