Politiet på Frederiksberg har anholdt den mand, som forleden bortførte den 15 måneder gamle Valdemar. Det er en 27-årig mand fra Valby, som har erkendt tyveriet af den barnevogn, der viste sig at indeholde et barn. Barnevognen blev stjålet fra Marielystvej. Manden var tilsyneladende ikke opmærksom på, at der lå et sovende barn i vognen, og da han opdagede det, blev den lille dreng efterladt i en opgang på Hattesens Allé. Barnevognsforhandler bragte politiet på sporet En forhandler af brugte barnevogne læste om den opsigtsvækkende bortførelsessag og mente, at han netop havde købt en brugt barnevogn, der svarede til den stjålne. Politiets tekniske undersøgelser bekræftede, at det var den samme barnevogn, der var tale om. Og ifølge kriminalinspektør Bent Isager-Nielsen på Frederiksberg havde manden opgivet så mange oplysninger om sig selv, at det - sammen med forhandlerens signalement af manden - var nok til at lede politiet på sporet.
Barnebortfører anholdt
Lyt til artiklen