Unge med selvmordstanker kan søge inspiration på internettet, hvor flere hjemmesider indeholder detaljerede opskrifter på, hvor man kan begå selvmord. To unge har inden for det seneste år begået selvmord med en metode, de havde fundet på nettet, oplyser Landsforeningen for efterladte efter selvmord. Sammen med en selvmordsforsker og Unicef Danmark beder foreningen regeringen gribe ind. Der er nemlig ingen lov, der forhindrer selvmordsopskrifter på internettet. Detaljerede opskrifter og tegninger »Der findes masser af hjemmesider, hvor de unge får fortalt, at løsningen på deres problemer er at begå selvmord. Der er detaljerede opskrifter og tegninger af, hvordan de skal gøre. Vi vil have regeringen til at tage klart stilling til problemet og sige, at den ikke vil have de hjemmesider«, siger foreningens næstformand Kim Engelbrechtsen til Ritzau. Hans søn begik selvmord efter en opskrift på internettet. Minister vil ikke ændre straffeloven I januar krævede Elsebeth Gerner Nielsen, medlem af Folketingets retsudvalg for De Radikale, at justitsminister Lene Espersen (K) redegjorde for, hvordan man kan gribe ind over for personer og organisationer, der opfordrer til selvmord. Ministeren svarede, at hun ikke ville ændre straffeloven, men undersøge, hvordan andre lande griber problemet an. Landsforeningen for efterladte efter selvmord, selvmordsforsker Merete Nordentoft og formand for Unicef Danmark Ole Kyed skal torsdag mødes med retsudvalget for at fremlægge deres sag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























