Politiet har fundet den barnevogn, den 15 måneder gamle Valdemar blev bortført i onsdag eftermiddag. Gerningsmanden stjal vognen med det sovende barn må Frederiksberg, satte den lille dreng ind i en opgang og skyndte sig videre med vognen. Det viser sig nu, at gerningsmanden solgte vognen til en forretning, der handler med brugt barneudstyr. Brugvognsforhandler kontaktede politiet Her læste indehaveren beskrivelsen af den efterlyste barnevogn og kontaktede politiet, fordi en mand ganske kort efter bortførelsen havde solgt en barnevogn svarende til Valdemars. Vognen blev straks hentet af politiet, der nu skal foretage tekniske undersøgelser af køretøjet i håb om at finde den mand, der bortførte den lille dreng. Knap 300 barnevogne stjålet i hovedstaden i år Det er den 59. barnevogn, der er blevet stjålet på Frederiksberg i løbet af i år. I alt har tyve på Frederiksberg taget barnevogne for over en kvart million kroner - vogne, der menes at blive solgt på det sorte marked og gennem blandt andet Den Blå Avis. I Københavns Politi har man i år registreret 212 barnevognstyverier.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























