De tohjulede må gerne i Tyskland, Holland og Canada. Nu forslår SF, at cyklister også skal have lov til at svinge til højre ved rødt lys i Danmark. »De udenlandske erfaringer viser, at trafikken bliver mere flydende. Samtidig vil det gøre det mere attraktivt at være cyklist, hvilket jo kun kan være til gavn for trafikken og mere generelt vil gavne folkesundheden«, siger SF's trafikordfører Margrete Auken. »I Tyskland har man åbenbart syntes, det var en ret god idé med højresvinget. Da Øst- og Vesttyskland blev slået sammen, var det i hvert fald det eneste, der blev taget med fra den gamle østtyske trafiklov«, supplerer Direktør i Dansk Cyklist Forbund (DCF) Jens E. Pedersen. Cykelveje Cyklistforbundet har sammen med SF bedrevet et reformforslag, der med 13 forslag skal gøre op med, hvad SF og DCF betegner som en skævhed i trafikken. Et af de mere kontroversielle forslag handler om at oprette gader forbeholdt cyklister og busser. »Der er så mange motorveje, der er forbeholdt biler, og hvor cykler ikke må komme. Hvorfor ikke lave det omvendte også, til gavn for både cyklister, fodgængere og folk, der bruger den kollektive trafik? Jeg synes for eksempel, det kunne være en god idé at lukke Nørrebrogade (i København, red.) af for biler, og så lade bilerne bruge Tagensvej og Åboulevarden«, foreslår Margrete Auken, og Jens E. Pedersen tilføjer: »Hver dag bruger 26.000 cyklister de to smalle cykelstier på Nørrebrogade, og jeg har flere gange hørt overborgmester Jens Kramer Mikkelsen erkende, at man har et problem med den store mængde trafik på den smalle gade. Det her er da et konkret forslag, der vil gøre det meget dejligere og nemmere at færdes på Nørrebrogade«, siger han. Stærke fodgængere Filosofien bag reformforslaget, der vil blive fremlagt for regeringens færdselssikkerhedskommission, er ifølge Margrete Auken, at den hidtidige lovgivning har anskuet cyklister forkert. »Cyklister har været anset som svage bilister, frem for som stærke fodgængere. Det er en forkert måde at se tingene på, og det fratager cyklister en række rettigheder«, siger hun. Et par af lovforslagene sigter på at tage et opgør med dette. Blandt andet foreslås det, at cyklister må cykle på gågader uden for butikkernes åbningstider, og at de som hovedregel må cykle mod kørselsretningen på ensrettede gader. Cykelveje er 'ingen dum idé' Formanden for regeringens færdselssikkerhedskommission, Karsten Nonbo (V), er åben: »Ideen om at oprette bilfri veje er slet ikke dum. Jeg vil varmt støtte op om flere af den slags gader til busser og cykler. Det helt konkrete forslag om Nørrebrogade er dog et spørgsmål for det lokale byråd (Borgerrepræsentationen, red.), så det vil jeg ikke gå ind i«, siger Karsten Nonbo. Han pointerer, at han selv er en ivrig cyklist og ifølge sin egen cykelcomputer cykler mere end 150 km om ugen. Nej til røde højresving Forslaget om højresving er han dog mere afvisende over for, da han mener, det vil sende et forkert signal om, at ikke alle skal holde for rødt lys.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder. »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























