EU-Kommissionen er indstillet på om nødvendigt at trække Danmark for EF-Domstolen i Luxembourg for at gennemtvinge et opgør med Dansk Tipstjenestes monopol. EU's kommissær for det indre marked, Frits Bolkestein, har den opfattelse, at Tipstjenestens monopol strider mod EU's regler om fri udveksling af tjenesteydelserm. Ifølge Freddy Blak, der er medlem af Europa-Parlamentet, sagde Bolkestein mandag, at han vil udfordre det danske spillemonopol. »Det var utroligt gode nyheder, kommissæren havde med til mit kontor i dag. Monopolet er i strid med EU's grundpille - det frie, indre marked og det kan selvfølgelig ikke gå hurtigt nok med at afskaffe monopolet på spil i Danmark. Derfor var det gode nyheder«, siger Freddy Blak.
EU vil af med dansk tipsmonopol
Lyt til artiklen