Skærpet straf for at lyve hustru død

Lyt til artiklen

Østre Landsret har skærpet straffen over en mand, der løj sin kone død for at score et millionbeløb på hendes livsforsikring. Den 35-årige blev idømt to et halvt års fængsel for svindelnummeret - et halvt år mere end i byretten. Den 35-årige og hans kone rejste i marts til Odessa i Ukraine, hvor manden skaffede sig en række officielle dokumenter, der angav, at konen var død i en trafikulykke i landet. Skaffede foto af grav Han skaffede endda et foto af hendes grav. Men konen var ikke mere død, end at hun rejste til hjemlandet Libanon, mens den 35-årige med dokumenterne i hånden opsøgte fire forsikringsselskaber for at få udbetalt hendes livsforsikringer på i alt cirka seks millioner kr. I mellemtiden rejste konen fra Libanon til Danmark på en ny identitet som sin egen søster, der kom for at støtte sin sørgende svoger. Svindelnummeret blev imidlertid opdaget, da kvinden opsøgte sin læge på grund af graviditetsproblemer. Han troede, at hun var død. Derefter valgte parret at gå til bekendelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her