Motorveje er blevet farligere

Lyt til artiklen

De danske motorveje er blevet farligere. Mens antallet af uheld og dræbte på alle andre typer veje er faldet med en tredjedel de sidste ni år, kommer flere og flere til skade på motorvejene. Her er antallet af døde og skadede mere end fordoblet fra 1993 til sidste år, viser beregninger, som Radioavisen har lavet. Farten sættes op Alligevel sætter regeringen fra april næste år farten op til 130 kilometer i timen. Direktøren for Rådet for Større Færdselssikkerhed er bekymret. »Det går absolut den gale vej på motorvejene. Udviklingen ser ud til at forsætte mod flere sårede og dræbte, og al forskning viser, at farten er afgøren faktor for, hvor galt det går, når uheldet er ude«, siger Rene la Cour Sell til Radioavisen. Fordobling på tre år For en uge siden offentliggjorde Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital en undersøgelse af motorvejsulykker. På tre år er antallet af kvæstede efter ulykker på motorvejen tværs over Fyn fordoblet. Lægerne har talt, hvor mange kvæstede der er blevet bragt til behandling på Middelfart Sygehus og Odense Universitetshospital. I 1999 tog lægerne sig af 119 kvæstede, sidste år var tallet steget til 236. I samme periode er antal ulykker steget med 60 procent fra 82 til 134. Trafikmængden er kun steget 15 procent. Manden bag undersøgelsen, overlæge Lars Binderup Larsen, siger til Politiken, at hvis udviklingen skal vende, skal hastigheden ned de steder, hvor trafikken er tæt. I modsætning til nu, hvor regeringen hæver fartgrænsen. I eftermiddag kommer en rapport fra Trafikhavarikommisionen under Vejdirektoratet, der analyserer, hvordan og hvorfor folk bliver dræbt på motorvejene.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her