Det har længe været kendt, at et stigende antal personer udvikler diabetes-2, også kaldet gammelmandssukkersyge, i forbindelse med at flere og flere bliver overvægtige. Men nu viser det sig, at diabetes-1, den form for sukkersyge, der kræver insulinbehandling, er i voldsom vækst hos børn og unge. Det skriver Nordjyske Stiftstidende. Risikoen for at et barn i alderen 0-5 år får diabetes-1 er blevet fordoblet, når man sammenligner børn, der er født i årene 1995-2000 med børn, der er født i 1980'erne. Fordoblet risiko Tidligere har forskerne troet, at der var tale om, at diabetes-1 udviklede sig tidligere hos nutidens børn end i 1980'erne. Men den tese har den nyeste forskning forkastet. Tal fra Børne-og Ungdomsdiabetes viser, at der i dag er flere, der får diagnosen diabetes-1 end i 1980'erne. Ingen forklaring på vækst Forskerne kan konstatere at antallet af børn med diabetes-1 stiger, men de kan ikke forklare hvorfor. »En arvelig disponering kan slet ikke forklare den store stigning, som vi har set i de seneste år. Der er tale om en miljøpåvirkning, vi endnu ikke kender. Der har været mange forskere, som i de senere år har undersøgt forskellige risikofaktorer, der nok hver især kan have en betydning, men som slet ikke kan forklare den eksplosive stigning i forekomsten af diabetes-1. Efter min mening må der være tale om en miljøpåvirkning, der rammer vores immunforsvar«, siger Jannet Svensson, der er den forsker herhjemme, der ved mest om den stigende forekomst af diabetes-1 hos børn og unge. Jannet Svensson forklarer, at man i disse år også ser en stor vækst i andre sygdomme, der skyldes forstyrrelser af immunforsvaret. Sygdommene kaldes autoimmune sygdomme - det gælder eksempelvis sklerose og morbus crohn, hvor man rammes af kronisk tarmbetændelse. Kræver behandling hele livet Hvis et barn rammes af diabetes-1, skal barnet hele livet have insulinbehandling. Diabetikerne har ikke længere en højere dødelighed, men der er stadig risiko for komplikationer som for eksempel blindhed. I dag regner man med, at omkring 25.000 danskere, som har diabetes-1, mens der er over 125.000, der har diabetes-2. Desuden menes et lige så stort antal at have diabetes uden at vide det. I fredags offentliggjorde regeringen en diabetesplan, der skal forsøge at bremse epedimien af diabetes-2 og forbedre forholdene for diabetikere generelt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Susan Knorrenborg
Konservativ historiker om danskhedsdebatten: Gift bliver downloadet til let påvirkelige unge menneskers sind i det her land
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























