Bilister selv skyld i motorvejsulykker

Langt de fleste ulykker på de danske motorveje kunne undgås, hvis bilisterne overholdt fartgrænserne, huskede sikkerhedsselen og afstemte farten efter tåge, regn og andre køreforhold. Kun i sjældne tilfælde er det vejens udformning eller bilens tilstand, der er skyld i ulykkerne. Det viser en dybdegående analyse af færdselsulykker på de danske motorveje, som Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har offentliggjort. »Samtlige ulykker kunne være undgået, hvis de involverede førere havde overholdt helt simple regler for kørsel på motorveje«, lyder konklusionen. Kommissionen har kigget på 39 ulykker ved at interviewe de implicerede og undersøge skaderne på bilerne. Konklusionen er klar: I samtlige ulykker begik trafikanten en fejl, der enten var den eneste eller var medvirkende årsag til færdselsulykken. 111 førere og passagerer samt en enkelt fodgænger var impliceret i ulykkerne. 16 blev dræbt, 16 blev hårdt kvæstede, mens 45 kom lettere til skade. Høj fart i de fleste ulykker For høj hastighed er fortsat den væsentligste forklaring på ulykkerne. I to ud af tre ulykker spillede farten en afgørende rolle. I seks tilfælde skete ulykkerne, fordi bilisterne ikke overholdt den gældende fartgrænse på 110 km/t. Regeringen har med støtte fra Dansk Folkeparti vedtaget, at danskerne fra 1. maj må køre 130 km/t på halvdelen af motorvejene. I 17 andre tilfælde var årsagen dog, at bilisterne ikke kørte efter forholdene. Tåge og regn giver dårlig sigtbarhed, men bilisterne er dårlige til at justere farten efter omgivelserne. De tror selv, at de har en god evne til at sætte farten ned, når det regner, eller hvis der ligger sne på motorvejene. Dermed er de blinde for den risiko, de løber ved ikke at køre efter forholdene. Glemt sikkerhedssele koster liv Halvdelen af trafikanterne i de undersøgte ulykker brugte ikke sikkerhedssele. Ifølge rapportens forfattere er det ikke i sig selv overraskende, men det er »tankevækkende, at førerne forklarede det med, at det er en dårlig vane, især når hovedparten gav udtryk for, at selen øger sikkerheden«. 13 af de i alt 16 dræbte brugte ikke sikkerhedssele. De 11 ville med stor sandsynlighed have overlevet, hvis de havde husket at spænde sig fast. Træer står i vejen For at gøre motorvejsnettet klart til 130 km/t er vejmyndighederne ved at fjerne træer, betonklodser og andre genstande, der står så tæt på vejbanen, at de gør en ulykke værre, hvis en bilist kører af vejen. Den nye undersøgelse viser, at i hver tredje af ulykkerne ramte bilerne et skilt, et træ eller kørte i en grøft med for stejle skrænter. Påkørslen gjorde ulykkerne mere alvorlige. Hver anden af de 16 bilister, der kørte mod en forhindring, mistede livet. Samtidig virker de autoværn, der skal forhindre, at biler kører i grøften, ikke efter hensigten. Ofte er værnene alt for korte. I de tilfælde, hvor bilen spiller en afgørende rolle for ulykken, kunne bilens ejer selv have bragt forholdene i orden, så ulykken kunne være undgået. Det drejer sig blandt andet om nedslidte dæk. Minister: Mere kontrol på motorvejene I en kommentar til rapporten siger trafikminister Flemming Hansen (K), at han hæfter sig ved, at trafikantens adfærd spiller en afgørende rolle i alle ulykker. »Det viser med al tydelighed, at der fortsat er et stort potentiale for at sætte ind over for uhensigtsmæssig trafikantadfærd«, lyder det fra ministeren. Når regeringen sætter fartgrænsen op til 130 km/t, forpligter den sig ifølge loven samtidig til et gøre en ekstra indsats for at sætte ind mod bilister, der ikke overholder de nye regler. Politiet skal patruljere mere på motorvejene, og kørekortet ryger ved en hastighed på 160 km/t.