»Bliver huden ren, hvis jeg slikker der, hvor jeg vil fixe?«. »Nej, munden er fuld af bakterier. Du kan få en alvorlig infektion. Husk altid at vaske hænder og spritte af med en spritserviet, før du fixer«. Spørgsmålene og svarene står på små kort. De har størrelse som et kreditkort og prydes på forsiden af et farvestrålende billede. Budskaberne er alvorlige, saglige og for nogen indforståede. Men de henvender sig også til en helt speciel gruppe: de hårdest belastede narkomaner i København. Udleveres med gratis sprøjter Siden 1999 er 800.000 kort med 200 forskellige motiver af københavnske kunstnere blevet distribueret blandt misbrugere i hovedstaden for at informere stofmisbrugere, blandt andet om hvordan man undgår smitte med hiv og leverbetændelse, hvad man gør, hvis man får en overdosis, og hvilke rettigheder man har til behandling. Deres officielle navn er J-Kie-kort - et ordspil over slangordet 'junkie', og de er blevet sendt i cirkulation gennem de sprøjtesæt, der gratis udleveres til stofmisbrugere i København. Bedre fundament Projektet har været en succes, fastslår en evaluering lavet af Mette Harbo, projektkoordinator ved Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner. 37 procent af misbrugerne genkendte kortene. Og de kunne svare rigtigt på 68 procent af spørgsmålene på kort, der havde cirkuleret i 3-9 måneder. På kort, der ikke havde været i distribution, udgjorde korrekte svar kun 37 procent. »Misbrugerne genkender kortene, og budskaberne rykker ved deres viden og forestillinger. De har med kortene fået et bedre fundament at handle ud fra, og det er væsentligt. Det har overrasket os, at målgruppen i så høj grad tager den nye viden til sig«. »Kortene har opnået en meget høj grad af troværdighed blandt misbrugerne«, siger Mette Harbo. Myter om misbrug Mange stofmisbrugere er i risiko for at få alvorlige sygdomme på grund af deres misbrug. Det drejer sig om leverbetændelse og hiv, men også om knogleskader, sårskader, betændelse i fixesår og overdoser. Samtidig har de færreste nogen særlig skoleuddannelse og lever i et forholdsvis lukket miljø med ringe kontakt til det omgivende samfund. Information og nyheder gennem medier, internet og reklamer når ofte ikke misbrugerne. Desuden er misbrugsmiljøet præget af mange myter og vandrehistorier. Myter, som kortene blandt andet har forsøgt at gøre det af med. »Da vi gik i gang, var det en kontroversiel måde at gøre det på, i forhold til hvad man gør i mange forebyggende tiltag. Men vi kunne jo godt se, at pjecer og andet informationsmateriale ikke havde hjulpet. Internettet er jo blevet den helt store måde at formidle alting på - men det er ikke en måde at nå en hjemløs narkoman på«, siger Mette Harbo. Sjovt og flot På spørgsmålet, om hvorfor de er blevet en succes, svarer Mette Harbo: »De er hamrende flotte. Det er et godt produkt. De er sjove. Og det er første gang, man har vendt bøtten på hovedet og har ramt, hvad der interesserer målgruppen. De fungerer lidt ligesom Gajol-æskerne. Man kigger altid lige«. »Der er spørgsmål, og der er svar. Og da misbrug er en social ting, og narkomanerne ofte fixer i grupper, kan de snakke om kortene og teste hinandens viden«, siger Mette Harbo. I Oslo cirkulerer nu en norsk version af kortene, som også er ved at blive oversat til engelsk. Desuden overvejer flere andre amter i landet, blandt andet Fyns Amt, at investere i ideen. Jørgen Kjær, formand for BrugerForeningen for aktive stofbrugere er begejstret: »Det er genialt. Vores brugere er virkelig glade for dem. Sproget på kortene er især meget vigtigt, fordi en del af målgruppen ikke er boglige, så det skal gøres så enkelt som muligt. Hvis man først begynder at slynge om sig med fagtermer, så er de stået af. Men her er det lykkedes at fange folk. Man får meget for pengene. Hvis man kunne få dem spredt til hele landet og ikke bare her i København, så ville man være nået et langt stykke hen ad vejen«, siger Jørgen Kjær.