Flertal kræver Arla-stramning

Arla og andre giganter skal stækkes, så de ikke kan tromle deres konkurrenter og misbruge deres magt til horrible prisstigninger. På baggrund af Arlasagen kræver et flertal i Folketinget, at konkurrenceloven strammes markant. Blandt andet skal der være et forbud mod fusioner, som medfører, at en virksomhed får en markedsandel på mere end 75 procent. Samtidig vil flertallet indføre en regel om, at eksisterende monopolvirksomheder som Arla, Carlsberg og Danisco kan tvangsopsplittes, hvis de groft eller gentagne gange overtræder loven. »Vi vil forebygge i stedet for at helbrede« »I fremtiden vil vi ikke have, at virksomheder bliver så store. Vi vil forebygge i stedet for at helbrede. Og tvangsopsplitningen vil føre til en højere agtpågivenhed fra allerede eksisterende dominerende virksomheder som Arla«, siger SF's fødevareordfører Jørn Jespersen. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) sagde efter hårdt pres fra oppositionen onsdag i sidste uge, at han er åben over for ændringer i konkurrenceloven og at han vil fremlægge et udspil i næste folketingssamling - altså efteråret 2004. Men i går modtog ministeren et brev fra samtlige partier uden for regeringen, som lægger yderligere pres på ham. Pres på ministeren I brevet skriver partiernes fødevareordførere, at de forlanger stramningerne gennemført senest til foråret. Sker det ikke, vil flertallet ændre loven uden om regeringen. »Vi tilbyder ministeren et samarbejde omkring stramningerne i konkurrenceloven. Reagerer han ikke, kommer vi med et lovforslag. Vi tager blandt andet fat i de urimelige opsigelsesfrister for små økologiske mejerier, der vil væk fra Arla, og den sag, der i øjeblikket verserer omkring mejeriet i Hirtshals«, siger tidligere fødevareminister Ritt Bjerregaard (S), der er initiativtager til brevet. Det lille Hirtshals Andelsmejeri arbejder hårdt på at bevise, at Arla har dumpet priser og på forskellig vis forhindret det nordjyske mejeri i at komme ind i flere butikskæder med sin mælk. Arla skal selv bevise uskyld Ændringen vil betyde, at Arla også selv skal kunne bevise, at det ikke misbruger sin dominerende position. Som reglerne er i dag, er det alene de små mejerier, der har bevisbyrden, hvis de føler, at de bliver trådt over foden af mælkegiganten. Sammen med reglerne om tvangsopsplitning håber Ritt Bjerregaard, at konkurrencesituationen forbedres for de mindre virksomheder i Danmark. »Det vil blandt andet blive klart for et firma som Arla, at det har brug for Hirtshals. I stedet for at sige til supermarkederne, at de ikke må handle med de små mejerier, vil Arla være interesseret i at sige til butikkerne, at de er vældig glade for de små konkurrenter - ellers bliver de for store«, siger Ritt Bjerregaard og fortsætter: Mere varieret udbud af varer »Ændringerne i konkurrenceloven vil betyde, at der kommer et mere varieret udbud af varer i butikkerne. På længere sigt vil det både give en større chance for små producenter og forbrugerne et større valg«. Arla frygter, at den skærpede konkurrencelov vil betyde, at store danske virksomheder får sværere ved at klare sig mod udenlandske giganter på eksportmarkederne. Skepsis over for ændringer af konkurrenceloven Også professor på Handelshøjskolen i København og medlem af Konkurrencerådet, Niels Blomgren-Hansen, er skeptisk over for ændringerne i konkurrenceloven. »Det er besynderligt, at Danmark lægger sig helt anderledes end EU's konkurrenceretlige regler. Jeg synes, det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem Danmark og de øvrige EU-lande«, siger Niels Blomgren-Hansen. »Jeg er også betænkelig ved stramningerne, fordi man endnu ikke har fået den eksisterende konkurrencelov til at virke. Der er mange eksempler på, at Konkurrencerådet laver stramninger - også i forhold til Arla - men hvor så Konkurrenceankenævnet efterfølgende desavouerer de beslutninger, der er truffet. Det er den praksis, man skal have ændret«.