Bliver nogle afhængige af tobak, kokain eller spil - computerspil som hasardspil - fordi de mangler et særligt stof i hjernen? Det mener danske forskere, der nu går sammen om et forskningsprojekt, der skal undersøge manglen på dopamin som årsag til afhængighed. Mangel på begejstring Dopaminmanglen er populært sagt begejstringsmangel. Når dopaminen udløses, bliver vi veltilpasse - fra småglade til vildt begejstrede. Dopamin kan udløses af fysisk aktivitet, men også på kunstig vis af for eksempel kokain. Britiske forsøg har tidligere tydet på, at også computerspil med belønning i den anden ende udløses dopamin. »Det tyder på, at mange misbrugere lider af netop en dopaminmangeltilstand. Mangler man dopamin og har opdaget, hvordan man kunstigt udløser det, er det nærmest umuligt at holde sig fra den aktivitet, der udløser stoffet«, siger professor Albert Gjedde, PET-centret, Århus Kommunehospital. Forskninspenge fra ludomanipulje PET-centret er gået ind i forskningsprojektet i samarbejde med Center for Ludomani i Odense og forsknings- og formidlingsafdelingen på Ringgården i Middelfart. Gruppen har fået tilsagn om forskningspenge fra ludomanipuljen. Albert Gjedde hæfter sig ved, at hvis stofmisbrugere har dopaminmangel, kan deres afhængighed også behandles. Behandlingsmuligheder som fint opmålte doser amfetamin skal forskningsprojektet derfor også se på. Problemet med selv at afhjælpe sin mangel på dopamin - ved f.eks. at blive kokainbruger - er, at for meget dopamin i hjernen kan føre til psykoser, hvor man ikke længere kan skelne mellem virkelighed og fantasi. Forskerne forventer at kunne fremlægge deres resultater i slutningen af næste år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























