To soldater fængslet for grov vold

Lyt til artiklen

Efter et groft overfald på en tilfældig bilist blev to værnepligtige fra kasernen i Vordingborg fredag eftermiddag varetægtsfængslet i henholdsvis to og en uge. Tilsyneladende på stoffer De to soldater var tilsyneladende påvirket af alkohol, ecstasy og amfetamin, da de stoppede en bilist ved Banegårdspladsen torsdag aften. Ifølge politiet rev den ene soldat bildøren op og slog manden ved rattet med knyttet næve, og derefter rev de ham ud af vognen. Mens den ene holdt offeret fast, sparkede den anden løs på ham, oplyser politiet. Offeret har fået synlige mærker efter overfaldet. Mændene blev begge fremstillet i retten fredag, hvor dommeren nedlagde referatforbud. Derfor kunne politiet om eftermiddagen ikke give oplysninger om de to soldaters forklaringer. Chefen for Danilog, det militære logistikcenter, beklager voldsepisoden: »Jeg er selvfølgelig dybt ked af, at værnepligtige er involveret i den slags. Men påtage mig skylden for det - det kan jeg ikke«, siger oberst N.E. Svennesen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her