Kvaler med sex efter kræft

Lyt til artiklen

Seksuelle problemer kan plage kvinder op til to år efter en operation for livmoderhalskræft. Manglende lyst, problemer med at få orgasme og med at blive fugtige og smerter ved samleje er normale følgevirkninger i de første seks måneder efter operationen. Og for nogle af kvinderne bliver problemerne ved. Det viser en ny undersøgelse, som indgår i en ph.d.-afhandling af læge Pernille Jensen, Københavns Amtssygehus i Herlev. Undersøgelsen omfatter 173 kvinder, som blev sammenlignet med en gruppe raske kvinder. Læger skal kunne tale om det »Blandt læger har der nok været en tendens til at negligere de seksuelle problemer i forbindelse med en operation for livmoderhalskræft«, siger Pernille Jensen. »Og mange kvinder er måske for generte til selv at bringe emnet på banen. Som læger skal vi blive bedre til at forberede dem og tale åbent om det. En del problemer kan også løses ved gode råd om for eksempel samlejestillinger og brug af glidecreme«. Større åbenhed om emnet vil også betyde, at lægerne bedre kan opfange de par, der har brug for henvisning til sexologisk rådgivning for at undgå kroniske problemer. »Det er tankevækkende, at meget få kræftopererede kvinder henvises til de sexologiske klinikker. Jeg tror, at flere kunne have brug for det«, siger Pernille Jensen. Skeden forkortes Ved kræft i livmoderhalsen i et tidligt stadie får man bortopereret hele livmoderen, lymfeknuderne i bækkenet og det øverste af skeden. Skedetoppen sys sammen, og en del af de problemer, kvinderne oplever, skyldes, at skeden er blevet kortere. 60 procent af de opererede kvinder er ikke seksuelt aktive i tre-seks måneder efter operationen. Men næsten alle har genoptaget sexlivet efter det første år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her