Der bliver alligevel en offentlig høring omkring den olieaftale, som regeringen har indgået med A.P. Møller-Mærsk om Nordsøen. Det oplyser Venstres energipolitiske ordfører, Kim Andersen, til Ritzau. Venstre og Det Konservative Folkeparti bøjer sig således for oppositionens krav om at gennemføre en høring, hvor aftalen, der løber frem til 2042 kan blive gransket af offentligheden. »Vi har lyttet til det massive ønske om at gennemføre en høring. Og vi har et ønske om, at så mange partier som muligt tilslutter sig aftalen. Derfor er vi nu indstillet på en høring«, siger Kim Andersen til Ritzau. Alternativt flertal for høring Regeringen har hidtil afvist at gennemføre en høring om olieaftalen i Folketingets Energiudvalg, der onsdag skal behandle olieaftalen i et samråd. Ifølge Ritzaus oplysninger arbejdede oppositionen dog på at gennemtrufme en høring via et alternativt flertal i Skatteudvalget. Og den handling har Venstre og De Konservative nu afværget. Men Kim Andersen afviser, at beslutningen har noget med udsigten til en høring i Skatteudvalgets regi at gøre. »Det har ikke noget med det at gøre. Det har noget at gøre med, at vi gerne vil have tilslutning til aftalen fra så mange partier som muligt. Selvfølgelig også gerne Socialdemokratiet. Derfor er vi indstillet på at imødekomme ønsket om en høring«, siger Kim Andersen. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) har hidtil afvist en høring, hvilket Tidligere skatteminister og Socialdemokraternes ordfører på nordsøbeskatningen Ole Stavad finder højst mærkværdigt. »Bendt Bendtsen sagde ved førstebehandlingen, at han ikke ville have sådan en høring. Det er meget usædvanligt, at en minister på den måde blander sig i et udvalgs arbejde. Men nu kommer der altså en høring, og det er vi meget tilfredse med«, siger Ole Stavad. Høringen vil komme til at handle om den såkaldte kompensationsbestemmelses forhold til Grundloven.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























