Klassekvotient stiger i gymnasier

Gymnasieeleverne var ikke helt på gale veje, da de først på efteråret ihærdigt protesterede mod stigende klassekvotienter. En ny opgørelse fra Undervisningsministeriet viser, at klassekvotienten på landets gymnasier er den højeste i ti år. Siden sidste år er de matematiske elever blevet 0,8 procent flere i klasserne, mens de sproglige elever er 1, 8 procent flere. Gamle tal Det står i klar modstrid med, hvad undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) både har skrevet og sagt de sidste par måneder, mener Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). »Vi er er ret trætte af, at vi har fået smidt påstande i hovedet om, at klassekvotienterne var faldende. Vi er skuffede over, at ministeren bruger gamle tal som en sandhed til at ignorere 40.000 gymnasieelever«, siger formanden for DGS, Nanna Westerby. Undervisningsminister Ulla Tørnæs skrev i Berlingske Tidende for mindre end en måned siden, at »Klassekvotienterne har ligget meget stabilt de seneste år. Faktisk kan vi dokumentere et ganske svagt fald« i et debatindlæg, hvor hun påpegede det urimelige i gymnasieelevernes protester. Nye tal for ministeren Nu henviser Ulla Tørnæs til, at det først har været muligt at se de endelige tal nu. »Tallene for i år var jeg således ikke i besiddelse af for en måned siden, hvor jeg blev bedt om at forholde mig til spørgsmålet om klassekvotienter i forbindelse med gymnasieelevernes strejker«, siger Ulla Tørnæs i en meddelelse gennem sin pressemedarbejder. Selv om den gennemsnitlige klassestørrelse er på 26,8 elever, mener gymnasieeleverne stadig, der er brug for et loft på 28 elever i klasserne. »Alle undersøgelser viser jo, at stigningen vil fortsætte, derfor er det så nødvendigt, at der kommet et loft, medmindre man gerne vil have 32 i klasserne«, siger Nanna Westerby. Oppositionen støtter et loft på 28.