Myndigheder frikender farvet dieselolie

Lyt til artiklen

Selv om der er tale om miljøfarlige stoffer, siger Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen god for de farvestoffer, der tilsættes lavt beskattet og afgiftsfritaget dieselolie, fyringsolie og petroleum for at lette Told og Skats kontrol med, at det ikke misbruges i private biler. Tilsætning af farven skader hverken oliechaufførernes helbred eller miljøet, oplyser miljøminister Hans Christian Schmidt (V) i et svar til folketingsmedlem Margrete Auken (SF). Farvestofferne Solvent Yellow 124 og Solvent Blue 79 må fra den 1. november tilsættes visse former for olie, og oplysninger om stofferne har gjort oliechaufførerne så utrygge, at de har truet med arbejdsnedlæggelser. De to stoffer anses for at være miljøfarlige, da de er giftige for vandorganismer, og da der er mulighed for, at de kan ophobes i miljøet, skriver Hans Christian Schmidt. Når myndighederne til trods herfor vurderer, at de ikke udgør risiko for sundhed og miljø, skyldes det, at de håndteres i lukkede systemer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her