Forskeruddannelse sættes i stå

Danmark skal være et land båret fem af videnskab og gode hjerner, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen på Venstres landsmøde i søndags. Men de gode hjerner lader vente på sig. Finanslovsaftalen, der var forhandlet på plads en dags tid, før statsministeren holdt sin tale, indeholder ikke flere penge til uddannelse af unge forskere. Ønsket stigning i ph.d.er koster De danske forskningsinstitutioner står i de kommende år over for en stor udskiftning af videnskabelige medarbejdere, fordi en stor del af de nuværende vil gå på pension. Derfor har Danmarks Forskningsråd vurderet, at antallet af ph.d.er bør stige fra de nuværende 1.100 per år til 1.700 om året. Dette vil koste ca. 300 millioner kroner. Hidtil har Forskeruddannelsesrådet skullet sætte nye initiativer i gang for at uddanne nye forskere. I 2003 har Forskeruddannelsesrådet startet 14 nye forskerskoler, der har skabt grundlaget for ca. 100 nye ph.d.-studerende. Ingen midler sat af i finanslovsforlig Men Forskeruddannelsesrådet bliver nedlagt ved årsskiftet som en del af regeringens omlægning af forskningsrådssystemet. Et nyoprettet koordinationsudvalg skal i princippet tage sig af Forskeruddannelsesrådets opgaver, men der er ikke afsat midler til dette arbejde på finansloven. Forskningsforum: Nødt til at gå noget ved fundamentet Uden forskeruddannelse smuldrer fundamentet for, at Danmark skal blive en stærk forskningsnation, mener formanden for Forskningsforum, Jørgen Søndergaard. »Vi bliver først og fremmest nødt til at gøre noget ved fundamentet. Forskeruddannelse tager tid. Hvis vi ikke uddanner flere unge forskere, får vi aldrig den nødvendige vækst i det samlede forskningsvolumen«, siger Jørgen Søndergaard. Akut pengebehov Han får støtte af formændene for de seks statslige forskningsråd. De siger i en pressemeddelelse, at de er enige om, at der er akut behov for flere midler til forskeruddannelse. Nogle råd, for eksempel det sundhedsvidenskabelige, vil forsøge at bruge deres midler til at fremme uddannelsen af nye forskere. Men rådenes økonomi gør det ikke muligt for dem alene at løfte så stor en udfordring, skriver de seks rådsformænd. Socialdemokraterne kritiserer Socialdemokratiets forskningsordfører Lene Jensen kritiserer regeringens prioritering. »Når regeringen ikke kan tage sig sammen til at øge bevillingerne til forskningen, kunne den da i det mindste forberede sig til de kommende år. Vi har brug for flere forskere i de kommende år, og der er altså en leveringstid på tre år på kloge hoveder her i landet«, siger Lene Jensen. Socialdemokratiet havde i deres finanslovsoplæg afsat 187 millioner kroner mere til forskeruddannelse. Sander: Ikke politisk muligt af finde flere penge Minister for videnskab, teknologi og udvikling Helge Sander er enig i, at der er et stort behov for flere ph.d.er: »Men det var ikke politisk muligt at skaffe flere midler. De nye bestyrelser på universiteterne kan jo på dette område markere, at Folketinget ikke behøver at detailstyre deres bevillinger ved at prioritere dette meget vigtige område«, siger Helge Sander.