Slutter i morgen: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Regeringen skruer ned for Det Etiske Råd

Lyt til artiklen

Puljepenge og penge fra opsparingskontoen skal få det til at løbe rundt for Det Etiske Råd, indtil et nyt stort etisk råd er på plads. En million kr. skåret væk Det mener regeringen, som har skåret Det Etiske Råds budget med en million kroner i forbindelse med finansloven. Det betyder, at rådet kun har råd til at betale løn til alle sine nuværende medarbejdere ind til oktober næste år, skriver Kristeligt Dagblad. »I værste fald må vi gå ud og afskedige nogle af de medarbejdere, der i øjeblikket sidder med hænderne fulde af høringssvar, etiske redegørelser og oplæg«, siger rådets formand, Ole Hartling. Allerede i fjor forsøgte regeringen at skære Det Etiske Råd med en million kroner, men det fik oppositionen stoppet. Nu har regeringen så igen gjort forsøget. Regeringen ønsker sammenlægning af råd Argumentet fra regeringens side er, at den ønsker at danne et nyt stort etisk råd ved at sammenlægge Det Etiske Råd med BioTIK, BIOSAM samt dele af Teknologirådet og Den Centrale Videnskabsetiske Komité. Regeringen regner med, at den nye struktur, der også vil kræve en lovændring, er klar i løbet af et år. S hiver Løkke i samråd Karen Klint (S), som har indkaldt indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til samråd i næste uge, er parat til at stille beslutningforslag, der skal sikre Det Etiske Råd. Hun bakkes op af De Radikale og Kristendemokraterne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her