Slutter i morgen: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Claus Hjort: Befolkningen har altid ret

'Det afgørende er jo ikke, hvad jeg mener, men hvordan befolkningen opfatter tingene', siger Claus Hjort Frederiksen. - Foto: Jesper Stormly
'Det afgørende er jo ikke, hvad jeg mener, men hvordan befolkningen opfatter tingene', siger Claus Hjort Frederiksen. - Foto: Jesper Stormly
Lyt til artiklen

Befolkningens kritik var afgørende for, at planerne om at spare på dagpengeområdet blev taget af bordet. Regeringen har ikke ændret holdning. Det siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i et interview med Ritzau. Claus Hjort Frederiksen, der har ansvaret for dagpengeområdet, mener fortsat, at højtlønnede selv skal betale deres dagpenge i den første tid efter en fyreseddel. »Det afgørende er jo ikke, hvad jeg mener« »Jeg mener stadig, at der er gode argumenter for at gennemføre de indgreb, vi har foreslået. Men det afgørende er jo ikke, hvad jeg mener, men hvordan befolkningen opfatter tingene, og der har vi fået meget klare signaler de seneste par dage«, siger han. Ifølge planerne ville ansatte med en månedsløn højere end 28.200 kroner miste retten til dagpenge i op til fem uger, efter at de blev ledige. Tirsdag formiddag meddelte regeringen, at den droppede indgrebet. Claus Hjort Frederiksen mener, at regeringen har argumenteret for sin politik så godt som muligt. Men når det ikke lykkes at overbevise befolkningen, må man ændre sin politik. »Opgaven er at afbalancere krav og modkrav« »Når man sidder i regering er opgaven jo hele tiden at afbalancere krav og modkrav. Vores mål med finansloven var at afkorte ventelisterne til sygehusene, give politiet en saltvandsindsprøjtning og finde flere penge til mindre bemidlede ældre, og i den øvelse indgår der besparelser«, siger ministeren. »Jeg har peget på nogle besparelser på dagpengeområdet, som jeg synes var rimelige og havde den rigtige sociale profil, men sådan er det ikke blevet opfattet, og det tager vi nu konsekvensen af«, siger Claus Hjort Frederiksen i interviewet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her