Slutter i morgen: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Retten nægter at fængsle advokat

Lyt til artiklen

Retten på Frederiksberg nægtede tirsdag eftermiddag at efterkomme kravet fra Bagmandspolitiet om at varetægtsfængsle en 46-årig jurist, der kræves udleveret til en straffesag om økonomisk kriminalitet i England. Dommer Lene Jensen på Frederiksberg har afvist Bagmandspolitiets krav om fængsling af advokaten, der i Storbritannien er sigtet i en sag om økonomisk kriminalitet fra 1994. Dommeren holdt sig til, at der efter hendes mening fortsat ikke er risiko for, at advokaten vil forsøge at flygte ud af Danmark for at undgå udleveringen. Han har frivilligt deponeret sig pas og har sin familie og sit arbejde i Danmark, nævnte hun. Det er tredje gang, at retten på Frederiksberg afviser at anholde og fængsle manden. Sigtes for medvirken til selskabstømning Østre Landsret afgjorde mandag, at Justitsministeriets beslutning om at udlevere advokaten til retsforfølgelse i Storbritannien er lovlig. Han er sigtet for medvirken til selskabstømning. Den 46-årige nægter sig skyldig. Tirsdag anholdt politiet ham for at sikre, at han kunne udleveres til England, men nu har retten bestemt, at manden ikke kan varetægtfængsles på det grundlag. Forsvarer John Kahlke sagde, at selv om Danmark som følge af terrorloven fra sidste år har "åbnet for sluserne for udlevering af hvem som helst", er det ikke ensbetydende med, at myndighederne skal "styrte ud og fængsle hver og en". Østre Landsret ventes onsdag at afgøre, om udleveringen kan stilles i bero, mens advokaten forsøger at få den for Højesteret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her