Hæren kræver flere soldater til Irak

Lyt til artiklen

Situationen i det sydlige Irak blev i går forværret dramatisk, da en terrorbombe dræbte mindst 17 italienere, som var udstationeret i byen Nasiriyah kun 120 kilometer fra den danske militærlejr Camp Eden. Hærens Operative Kommando oplyste i går, at sikkerheden omkring de danske lejre vil blive skærpet som en direkte følge af terrorangrebet. Det får flere af hærens faglige organisationer til at forlange, at regeringen og Folketinget opgraderer styrken med 100 mand mere i det sydlige Irak. »Når personellet skal bruge flere kræfter på deres egen sikkerhed, vil der være færre ressourcer til at løse opgaver uden for lejrene, og det er en uholdbar situation«, siger næstformand i Centralorganisationen for Stampersonel Gerhard Bredo Simonsen. Jensby afviser ikke Den danske styrke blev for nylig udvidet med knap 100 mand. Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) afviser ikke umiddelbart forslaget om endnu flere soldater. Han siger, at situationen for de omkring 500 danske soldater i Irak vil blive undersøgt. »De danske styrkers sikkerhed ligger mig naturligvis meget på sinde. Nu afventer vi den militære vurdering af sikkerheden, og den får vi hurtigt. På baggrund af den må vi tage en politisk beslutning«. Den samme melding kommer fra Venstres udenrigspolitiske ordfører, Troels Lund Poulsen. »Nu må vi have undersøgt sikkerheden for de danske styrker, men det er klart, at et forslag fra hærens organisationer i en så alvorlig situation vil blive hørt«. Konstabelforening bekymret over udvikling Bagdad har i de sidste måneder været udsat for flere alvorlige terrorangreb. Men angrebet i går er det hidtil blodigste i det område, som kontrolleres af de britiske, italienske og danske styrker. Den ny udvikling bekymrer forbundsformanden for Hærens Konstabel og Korporalforening, Svend Erik Larsen. »Vi har hele tiden sagt, at vi gerne vil have 100 flere soldater derned. Nu bliver det endnu mere presserende, hvis vi skal fastholde det nødvendige arbejde med at skabe sikkerhed for civilbefolkningen i området. Det er vigtigt, at vores soldater stadig kan komme ud at patruljere i områderne og gøre sig synlige over for de kriminelle«, siger forbundsformanden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her