Amtsborgmestre slog den skarpe tone an

Det lignede en tanke, at Venstre havde hyret hjælp udefra i form af en konservativ ekspolitiker til at styre slagets gang i tidens mest ophedede debat blandt venstrefolk. Tidligere folketingsmedlem og nuværende vært på DR 2, Connie Hedegaard, var ordstyrer ved en timelang minihøring om den kommunalreform, som statsminister Anders Fogh Rasmussen anser for at være nødvendig for at løse opgaverne i fremtidens velfærdssamfund. Tonen blev hurtigt skærpet De 1.800 tilhørere skulle ikke længere end til den tredje taler, før tonen første gang blev nøjagtig lige så skarp, som det var ventet. Her slog Amtsrådsforeningens formand, Kristian Ebbensgaard, tonen an med et angreb på hele tanken om at nedlægge det regionale niveau som folkevalgt enhed i dansk forvaltning. »Vi har rigeligt med erfaringer med indirekte valgte organer. Skal vi lave noget om, så er det ikke det, vi går efter«, sagde Ebbensgaard. Kamp mellem by og land I forvejen var der lagt op til hård kamp mellem by- og landvenstre om opfølgningen på den rapport, som Strukturkommissionen offentliggør 8. januar næste år. Herefter har regeringen afsat 3-4 måneder til debat, inden et forslag ventes klar. Venstres amtslige tillidsfolk har længe kritiseret regeringens fremfærd - og ikke mindst den sparsomme tid til diskussion, når rapporten er offentliggjort. Op til landsmødet erklærede et klart flertal af Venstres borgmestre, at de har så godt som ingen tillid til, at V-toppen vil tage landsmødedebattens meldinger ad notam, når stregerne skal tegnes næste forår. Kamp for status quo Derfor var det en smule overraskende, at Ikast-borgmester Carsten Kissmeyer som en af de første lagde ud med et angreb på Venstres kommunale og amtskommunale græsrødder. Han kritiserede kommunalreformens skeptikere for udelukkende at ville bevare status quo. »Jeg har på fornemmelsen, at mange har en interesse i at sabotere processen«, sagde Carsten Kissmeyer til et relativt stort bifald i salen. Tilhængerne af markante reformer var altså til stede blandt de delegerede, men at dømme efter de mange indlæg, er der udtalt bekymring over V-toppens reformiver. Carsten Kissmeyer blev da også straks imødegået af Kristian Ebbensgaard, der egentlig synes, det er i orden at kæmpe for status quo, hvis status quo er ensbetydende med at bevare folkets direkte indflydelse på noget så afgørende som det danske sundhedsvæsen. Han blev bakket op af den fynske borgmester, Carsten Abild, der advarede mod en nærdemokratisk katastrofe og et brud med Venstres traditionelle kongstanke om nærhed til borgerne ved at reducere antallet af folkevalgte fra 4.500 til 1.500. De bærende principper Blandt kritikerne var også amtsborgmester i Ringkjøbing Amt, Knud Munk Nielsen, der hæftede sig ved Anders Fogh Rasmussens nylige lancering af fem bærende principper for en kommende reform af den kommunale sektor. »Jeg ville have været stolt af, hvis Venstres formand også havde bragt ord som demokrati, folkestyre og decentralisering ind blandt de bærende principper. Det er selve indbegrebet af Venstres politik«, sagde Knud Munk Nielsen. Et brud med princippet om direkte valg til et regionalt led i folkestyret vil ifølge Knud Munk Nielsen være det samme som et storudsalg af Venstres principper. Mere af samme boldgade kom fra den vejlensiske amtsborgmester, Otto Herskind Jørgensen, der brugte betegnelsen »kinesiske æskebestyrelser« om tanken om regionsråd til at styre fremtidens sygehuse. Han angreb Venstres næstformand, indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der frem til Folketingets sommerferie sidder med hovedansvaret for at få en kommunalreform på plads mellem de politiske partier. »Jeg er lidt skuffet over, at indenrigsministeren trækker så entydigt i den ene retning«, sagde Otto Herskind Jørgensen. Selv om det var forventet med de mange angreb fra amtskommunal kant var tiden ved at være moden til et hårdt gensvar fra indenrigsministeren. Han understregede, at regeringen »i modsætning til Herskind« ikke har besluttet sig for nogen endelig model endnu, og fortsat holder døren åben for en forvaltningsstruktur med både to og tre folkevalgte led. »Vi insisterer på vores ret til at spille på to banehalvdele. Og vi vil ikke acceptere, at vi kun må bruge den ene«, sagde indenrigsministeren.